! Jeg er stadig indlagt..

på Hillerød. Jeg er snart tilbage på almindelige proteindrikke, (igennem sonden) så må blodprøverne vise om det går den rigtige vej med ernæringen. Jeg får stadig antibiotika, det får jeg intravøst, dvs igenem en blodåre, og det skal jeg have til og med tirsdag i næste uge, problemet er at venflonen  hopper ud, da mine blodårer er så tynde, så de må få en anastæsi-sygeplejerske til at lægge et nye drop. Jeg har allerede fået lagt 5 stykker så jeg er efterhåndenden noget gennemhullet.

Jeg har fået besøg af en diætist, der har udregnet hvor meget jeg skal have i sonden og hvor meget væske jeg skal have. Jeg har også fået besøg af en ergo-terapeut, der skal skubbe på med mine tunge og kæbeøvelser, samt hun vil sørge for at jeg kan komme til genoptræning når jeg kommer hjem. Fysio-terapeuten holder også øje med at jeg får truttet i pepfløjten så jeg kan få løsnet slimen der sidder og generer, og det generer virkelig meget. Lægen sagde forleden dag, at det kunne være en af de blivende bivirkninger at spyttet bliver lidt mere sejt end tidligere, hvortil jeg svarede; dvs at når jeg spytter efter manden så bliver det bare hængende i luften? Sygeplejersken spruttede af grin, men lægen kunne ikke se det sjove i det!   P1000207 Pep-fløjten.

Lige nu drejer det sig bare at komme igennem de her hårde dage uden for mange smerter, jeg får desværre ikke sovet så meget om natten, har dog fået sovet et par timer til middag i dag, det var dejligt med en ordentlig lur.

Jeg har også fået brevstemt i dag, der kom et par søde piger rundt med kuverter og lister over de forskellige kandidater i de forskellige kommuner og lister til Regionsvalget, så nu har jeg gjort min borgerpligt.

Jeg har også været ude og gå en lille tur på 20-25 minutter dejligt at få almindeligt tøj på og lidt luft i håret.

I går fik jeg orlov i nogle timer, min søster kom og hentede mig, så vi kørte en tur til Lyngby hvor jeg fik købt en eltandbørste på tilbud og en saftpresser så jeg kan lave en masse sunde drikke når jeg kan begynde at synke og smage igen. Bagefter kørte vi hjem til mig, hvor My fik en kop kaffe og jeg fik sat  vasketøj over og ryddet lidt op i de ting Jimmi har haft med hjem. Dejligt at få lov til at lave lidt husarbejde, så føler jeg også at der stadig er brug for mig, det føler man ikke så meget når man er indlagt. Jeg fik også den skønne buket roser med mig, som min chef og kollega havde fået sendt til mig, så dem sidder jeg og nyder ind imellem.  P1000210

Min hud er også mærket af strålerne der er dog ikke gået hul, men den skaller, så jeg smører den med Pantothenol Salve som jeg fik udleveret på Herlev, og den er god.

P1000179

Undskyld hvis I får lidt gentagelser, og hvis jeg ikke får kommenteret hos alle lige i øjeblikket, men jeg får læst med hos jer. Kan være jeg bare skal smide en smiley hvis jeg ikke lige har nogle kloge ord at komme med så kan I da se at jeg stadig følger med ;-D

36 tanker om “! Jeg er stadig indlagt..

  1. Sådan er det jo ind i mellem at overskuddet til at kommentere flittigt mangler.. eller at teknikken til det driller. Men læse med er jo altid hyggeligt og så ved man osse at verden udenfor eksisterer.

    Lyder som en dejlig og lidt aktiv dag du havde i går… nu rendte du forhåbentlig ikke al overskudsenergien af dig…

    • Nej jeg blev træt men det gav noget til psyken at få lov at komme lidt væk fra hospitalet, så på en måde fik jeg lidt mere overskud, selvom jeg måtte tage en middagslur på et par timer. ;-D

  2. I de indlæg med det udråbstegn, plejer der ikke at være meget at grine af, men den med spyttet tog altså kegler her 😀
    Du har aldeles intet at undskylde. Der er ikke flere gentagelser i dine indlæg end der er i de fleste af vor andres. Jeg føler med dig, og læser alle dine indlæg, og det glæder mig, den smule fremgang der er.

    • hihi, der skal også være plads til at grine, og jeg synes da at jeg kan smile mere nu igen. Og tak fordi du læser med ;-D

  3. Du behøver sandelig ikke at undskylde noget som helst.
    Ønsker dig af hele mit hjerte en fortsat god bedring, det glæder mig at høre om din køretur i går.
    Knus til dig.

  4. Skønt med en sygeplejerske, der har humor 🙂 Og hvor er det dejligt, at du kom lidt hjem – jeg godt forstå, det var rart at lave lidt husarbejde igen. Klem og rigtig god bedring!

    • De fleste sygepejersker har humor, det er lidt værre med lægerne. ;-D Og ja det var rart at være hjemme igen og føle at jeg var til lidt nytte. Og tak. Klem

  5. Åh hvor dejligt at du fik en dag lidt væk fra det hele!! Godt nok nogen seje dage for dig. Saftpresseren lyder som en god ide. Er taknemmelig for hvert indlæg du skriver så vi kan følge med og sende dig gode tanker♥ Og tror IKKE der er nogen som helst i blogverdenen der regner med at der også er kræfter til at kommentere hos dem. Knus og varme tanker til dig Annemarie♥♥♥

    • Det er nogle seje dage, meget mere end jeg regnede med. Skal have fundet nogle opskrifter på nogle gode juicer, ellers har min søster, hun er super til at lave god mad, juicer og smoothies. Og tusinde tak for varme tanker, jeg sætter meget pris på dine varme ord. Knus. ;-D

  6. ❤️❤️❤️hvor er det dejligt at høre fra dig, skønt du stadig sprudler med godt humor, smiler af den tørre læge der ikke kunne se noget sjovt til din bemærkning ,,,, stort kram til dig ❤️❤️

  7. Synd for lægen, at han ikke har nogen humor, eller måske hører han bare dårligt.. 🙂
    Fedt at du var hjemme en tur, kan godt forstå du trænger til at komme lidt ud.
    Knus og kram.. 🙂

    • Hihi, ja det kan være han ikke hørte det, det var fedt at komme ud og se noget andet end hospitalet. Knus og kram tilbage. ;-D

  8. Tænk at læger er så humorforladte! God at sygeplejerske har mere humor!
    Jeg vil nu gerne se den spytklat hænge der i luften… ;0D
    God nat og sov godt og bon appetit med proteindrikkene!

  9. Jeg er så imponeret over, at du har overskud til at lave så udførlige indlæg, selvom du er igennem så mange lidelser. Jeg vil kigge efter dig, når jeg er i Lyngby og handle, idet jeg er sikker på, at jeg vil kunne kende dig!Jeg genkendte en af dine dygtige medbloggere engang jeg var på loppemarked i Holte, og det var vældig hyggeligt at se hende i virkeligheden (Madame)
    Held og lykke med det hele.
    Kh Marianne

  10. Vi VED godt at du er der og læser med og så skal du iøvrigt bare koncentere dig om at blive frisk igen og bliv ved at tænke på at dette kun er en overgang…du KOMMER til at spise og drikke igen, og dit spyt bliver også mere normaliseret med tiden …. Klem og tanker

    ps..skønne roser 🙂

  11. Dejligt med en tur hjem – og sikke en skøn buket du har fået. Jeg kan nu godt forstå du laver blogindlæg – det kan være en god ide at få skrevet det ned og så kan det fungere som en slags dagbog også. håber snart du kan smage rigtig mad igen og at smerterne aftager. Knus

    • Det var en dejlig tur hjem og jeg nyder stadig buketten. Jeg ser også indlæggene som en slags dagbog, det kan være svært at huske hele forløbet bagefter når det hele er overstået. ;-D Knus

  12. Pyt med at du ikke får kommenteret, det vigtigste er at du kommer til hægterne igen, og dejligt at du stadig har humoren i behold 🙂 Og så er jeg glad for at sygeplejersken har humor, humor er det, der bærer igennem, når ting bliver trælse.

    • Humor er vigtigt, synes også det er det der hjælper når det bliver lidt for trælst, ville ønske der kom en hospitalsklovn forbi mig. ;-D

      • Åh ja, hospitalsklovne er hurtige til at aflæse situationen, så de kan falde ind i den stemning, der er i stuen. Min far (der snart er 70) lå sidste år med en ung knægt, der nægtede at tale med den hospitalsklovn, der kiggede ind til ham, og så fik min far i stedet ‘en tur’, der faktisk lettede stemningen på hele stuen.

  13. Hihi, fik lige det sjoveste billede frem over den med spyttet 😀 Godt, du stadig har din humor i behold. Den vil bære dig langt. Dejligt at du kan få lov at komme ud et par timer en gang i mellem. Det giver lige lidt krudt til psyken, og hvis du bliver træt, kan det være, det hjælper dig til at sove lidt bedre. At du ikke får kommenteret hos os andre, er der vist ingen, der hænger sig i. Til gengæld hygger jeg mig lidt ved tanken om, at du ligger og læser med, og at vi på den måde måske kan være med til at adsprede dig lidt 🙂

    • hihi, godt at jeg også kan få andre til grine ;-D
      Det giver noget til psyken at få “udgangstilladelse”, at få lidt andre indtryk, og til at blive træt på en god måde. ;-D
      Jeg nyder meget at læse med, så føler jeg mig ikke helt udenfor, og kan stadig følge med i jeres gøremål og feriemål ;-D

  14. Jeg læser med stor interesse alle dine indlæg med udråbstegn foran, også selv om det er barske kendsgerninger, du lægger frem. Jeg kan godt forstå, at det var rart at få lidt orlov forleden dag. Det lyder som en super god idé med saftpresseren, så du rigtig kan få nogle gode vitamine og mineraler indenbords.

  15. Ja, jeg grinede altså også, men det gør nok ikke noget … 😉
    Man må godt nok ha’ været langt ude, hvis man kan nå til at savne husarbejdet, vil jeg påstå! Men det har du sådan set også været …
    Du lyder heldigvis som om det går den rigtige vej nu. Fortsat pøjpøj med det og en kram herfra 🙂

    • Nej det var meningen at I skulle grine lidt, der er jo også sjove øjeblikke i alt det hårde. Det er ikke selve husarbejdet men det at man føler at der er brug for én, det er mere det jeg savnede, selvom jeg ved at der er brug for mig.
      Og tak for krammer. ;-D

  16. Husarbejde som terapi!? Det er altså noget af det jeg overhovedet ikke ville savne 😉
    Det er dejligt, at du orker skrive og fortælle om, hvordan du har det – så sk… (undskyld) være med at kommentere rundt omkring, brug hellere krudtet her på din egen blog.
    Kedelig læge… (Eller måske har han selv en kone, der spytter efter ham?)

    • Det er ikke selve husarbejdet jeg savner, men min hverdag som den var før denne her lortesygdom, men desværre kan jeg ikke så meget lige nu, jeg ryster på hænderne, så at kaste sig over at tage billeder duer ikke lige nu og jeg har masser af tid til at læse her på hospitalet. Men dejligt at jeg kan komme lidt ud og se noget andet end hospitalet. ;-D

  17. Tja, jeg er også imponeret over, at du kan være tilstede både her og hos de blogs du læser.
    Det er mit generelle indtryk at læger er uden humor. Ihvertfald på jobbet.
    Jeg ved det ikke, men måske er det fordi de har et job, hvor de det ene øjeblik redder et liv, og minutter senere må opgive et andet.
    Du holder humøret højt, og det er af afgørende betydning Annemarie.

    • Mange læger er uden humor og virkelig dårlige til at kommunikere, derfor er det også rart at der er sygeplejersker med til stuegang. Jeg havde dog en læge i dag, der var virkelig oppe på dupperne og i godt humør, det var dejligt.
      Og man skal prøve at bevare humøret det hjælper meget. ;-D

  18. Du skal slet ikke tænke på os med kommentarer…du skal bare bruge din energi på at blive rask. Dejligt at læse at du trods smerterne er hurtig på aftrækkeren ;-D God bedring…håber at du snart kommer hjem til de vante omgivelser…god aften til dig knus ❤

Skriv et svar til Kim Hansen Annuller svar