Jeg får da taget lidt billeder..

ind imellem, men ikke så mange som jeg plejer. Jeg har stadig rygsmerter, men har i går fredags fået bevilligiet træning af ryggen igennem min kommune. Nu skal jeg bare vente på svar fra træningscenteret. Jeg går også stadig til lymfeødemehandling (halsen) men det flytter ikke så meget mere, men jeg har også fået taget mål til en kompressionsmaske som jeg skal bruge et par timer om dagen. Så må vi håbe at den kan hjælpe lidt, og så ellers håbe på at det forsvinder. Det er ikke så sjovt at rende rundt med en kalkun-hals, jeg bliver lidt ked af det når jeg kigger på mig selv i spejlet. Jeg går også og venter på bevilling til at få lavet to kroner, der er allerede et par tænder der har taget skade af strålebehandlingen, jeg har allerede ventet i 3 måneder og der kan snildt gå en måned mere før bevillingen går igennem, så der må jeg også pænt vente. I øjeblikket går tiden også med at hjælpe min mor som døjer meget med sin ryg (hun har en nerve i klemme, og det kan ikke trænes væk) og har været indlagt et par gange på Gentofte hospital, pga smerter og nu også væskeophobning i benene. Hun har også fået scannet sit hjerte, da der kan være problemer med det. Det håber vi så ikke for det afhænger lidt af hvordan hendes hjerte har det om de vil operere hendes ryg. I skrivende stund er hun indlagt men bliver måske udskrevet i dag, og så skal jeg ind og hente hende.

Ellers får jeg tiden til at gå med at gå nogle ture, havearbejde bliver der ikke lavet så meget af, ukrudtet må klare sig selv i år, det er jeg også sikker på at det kan!! Jeg er også begyndt at ro lidt havkajak, det er en gang om ugen, igennem Kræftens Bekæmpelse, ude ved Charlottenlund Fort, hvor kanoklubben Palo lægger lokaler og opbevaringsplads til havkajakkerne. Det var rigtigt dejligt at være ude igen, jeg var lidt spændt på hvordan ryggen ville klare det, men det gik heldigvis fint. Første gang var i dejligt solskinsvejr, anden gang  i pis-øs-regnvejr, men det har sin charme at ro i regnvejr, og man bliver jo heldigvis tør igen. Jeg får også besøgt de små ind imellem, det er jo altid dejligt at være sammen med dem.

Herstedhøje Naturcenter hvor der blev fejret skovens dag. Der var masser af aktiviteter for ungerne, bl.a. var der lavet bål og dej så ungerne kunne lave snobrød, de kunne fiske med fiskenet i en lille dam, og se på fåreklipning. Udsigten fra det højeste punkt er fantastisk flot, men det er hårdt at gå helt op til toppen. IMG_4644 IMG_4653 IMG_4661 IMG_4674 IMG_4683 

Naja laver mad til Elias og Mormor. IMG_5604 IMG_5605 P1000873Og Elias er begyndt at køre på den lille motorcykel.IMG_5619 Vores hvide syren som vi plantede sidste forår blomstrer i år. Forhåbentlig begynder den også snart at dufte. P1000837 Rapsmarken med udsigt over Furesøen.P1000850

Havkajakker der har været på tur, vi starter kl. 9.00 om morgenen.  Det er også fint nok at starte tidligt så er solen ikke så skrap for huden.

Har læst op hos de fleste af jer, så jeg følger med i hvad der sker, håber også jeg får lidt mere lyst igen på et tidspunkt til at blogge lidt mere regelmæssigt, men lige nu bliver det når jeg har tid og lyst.

Reklamer

En lille opdatering..

Jeg har været en tur på besøg, for første gang i et halvt år, hos den lille familie sydpå. Jeg kørte selv derned og overnattede, og var så heldig at  se Naja og Elias udfolde sig til rytmik. Det var et dejligt besøg,  lidt hårdt jeg måtte have et par smålure, men det er dejligt at jeg selv kan køre derned igen.

Vi får også gået nogle ture i weekenderne, men desværre bliver jeg hurtigt stresset i øjeblikket, så derfor er jeg ikke så meget på pc’eren, da jeg ikke rigtigt kan overskue at følge med i blogland. Så jeg har besluttet at holde en lang pause, jeg håber da at jeg vender tilbage, men lige nu synes jeg at jeg føler mig presset hvis jeg skal svare på kommentarer og læse med hos jer (hvilket ikke betyder at jeg er ligeglad med jer, der er bare så meget andet der fylder i øjeblikket).

Jeg er så heldig at have fået bevilget et ophold på Rehabilliterings Center Dallund, der tager jeg over her i løbet af marts måned, og så håber jeg at jeg snart er så frisk at jeg kan slippe for behandlings-systemet så jeg ikke hele tiden bliver mindet om sygdom. Jeg er glad for at systemet findes, men nu er jeg bare så træt af at høre om cancer, tænder der knækker (foreløbig skal jeg allerede have lavet to kroner), dårlig ryg, psykisk nedtur, udtrapning af medicin og hvad jeg ellers måtte have/har haft “fornøjelse” af, jeg vil bare gerne tilbage til en “normal” tilstand igen. Så det varer nok lidt før jeg er tilbage igen, indtil da må  I have det godt.

IMG_5089 IMG_5096 IMG_5112 IMG_4611 IMG_4542 IMG_4553 parken 23-2-20141

Ugler i sofaen.

Min søster har syet de herligste uglepuder til mig. Det er dejligt at have en kreativ søster som er så sød at sy for mig når jeg ikke kan selv. Jo, jeg kan sikkert godt men det bliver ikke så pænt (og jeg har ingen symaskine) og så er der lige det med energien i øjeblikket som kan ligge på et meget lille sted.

Jeg er så træt, så træt at jeg næsten kan stå op og sove, men det er meget normalt efter en kræftbehandling at man får denne her træthed, som ikke kan soves væk, man skal helst holde sig lidt i gang hele tiden, men det er svært når jeg også døjer lidt med ryggen.Jeg var til et informationsmøde i torsdags om bivirkninger efter stråling i hoved-hals-området, og fik hilst på nogle af de andre patienter som jeg så næsten daglig. Men puha jeg fik helt kvalme ved at være i stråleterapien igen (det var der mødet blev afholdt) hvor er jeg glad for at det er overstået. For pokker hvor var det hårdt  med den kvlame at ligge fastspændt og bare håbe på at jeg ikke skulle kaste op!

Maden smager stadig salt, vi fik at vide at der kan gå helt op til et år før smagssansen er normal. Det glæder jeg mig til, der er ikke megen fornøjelse ved at spise i øjeblikket, det er kun for at overleve at jeg spiser, ikke fordi jeg har lyst til mad, og slet ikke til at lave maden. Og nej Jimmi gider ikke lave mad det interesserer ham slet ikke, kun at spise den!

Og så er jeg trappet helt ud af smertestillende plastre, det har også givet  abstinenser, både fysisk og psykisk, med uro i kroppen, natlige svedeture, kulderystelser om dagen, grådlabil og vrede. Det har heller ikke været let, men jeg håber at det værste snart er overstået og at ryggen snart bliver lidt bedre (jeg laver skam øvelser hjemme foruden træningen på plejecenteret) så burde jeg også snart kunne se en start på at begynde at arbejde igen.

Apropos ryggen så har jeg fået tid til mr-scanning på onsdag, det bliver rart at få opklaret om der sidder en nerve i klemme eller om det “bare” er fordi mine muskler er blevet slappe! P1000681

Men under alle omstændigheder så bliver jeg i godt humør af at kigge på mine ugler.

!Solsorten..

kommer og spiser æbler hos, masser af dem, her hvor det har været så koldt. Heldigvis har Fakta tilbud på dem i øjeblikket så jeg kan holde dem med sund kost og for at være sikker på at de kommer og fløjter  for mig til foråret .

Lige i øjeblikket sker der ikke så meget her, dvs. jeg render til træning og afspænding, får handlet lidt sammen med mor, der går og døjer med sin ryg i øjeblikket. Min har det meget bedre og jeg kan mærke at jeg har fået lidt mere styrke tilbage i benene, og i ryggen. Det er dejligt ikke at være så handicappet mere, at jeg kan begynde at lave nogle ting herhjemme, som f.eks selv at bære vasketøjet op fra kælderen og at tage de tunge gryder ud af skabet. Jeg døjer desværre stadig med abstinenser fra nedtrapningen af morfinplastrene, det tager sin tid før jeg er ude dem, da det skal gå lidt langsommere med at sætte dosis ned. I stedet for hver 3. dag skal det være hver 6. dag at dosis nedsættes så følgerne ikke bliver så slemme, men de er slemme, abstinenserne, og de bliver forstærket  i forbindelse med at jeg har den psykiske reaktion (belastningsreaktion) med vreden, angsten og tristheden i forbindelse med at have haft cancer og at ens liv ikke bliver det samme som før.  Jeg prøver at se de gode og positive ting, men det kan sgu være svært ind imellem, især når alt smager af salt og at jeg i øjeblikket ikke danner ret meget mundvand, hvilket også gør det svært at få maden ned, der skal en hel del væske til, enten i form af vand eller sovs. Jeg håber virkelig at det med tiden bliver bedre, de kloge hoveder siger at der kan gå op til et år før at det bliver nogenlunde normalt, men bare det så bliver bedre så vil jeg være glad.

Det er også lidt svært at acceptere at energien ikke er den samme som før, det er svært når jeg er vant til  sådan tjep tjep at få ordnet en masse ting, nu skal jeg være glad hvis jeg får ordnet et par ting om dagen. Jeg ved godt at det er normalt efter sådan en hård omgang, men det er svært at acceptere, og jo jeg har haft en masse energi, f.eks i december måned, men nu er jeg jo også på vej ud af den døs som morfinen har holdt mig i, hvor ens følelser også bliver dopet så man ikke føler så meget. Jeg er glad for at jeg har kontakt til en psykolog, dvs. i øjeblikket bruger jeg psykologen fra palltionsenheden, hun kender til reaktionerne efter en cancerbehandling. Jeg er ikke utilfreds med min egen psykolog, og vil også bruge hende igen, når jeg er færdig med at gå på “smertekliknikken”.

Og så savner jeg de to små, heldigvis for Facetime, men hvor jeg trænger til at holde dem. Og så vil jeg gerne have noget sol, for dælen hvor er det trist med det gråvejr, det hjælper da slet ikke på humøret, og så må vinden og sneen gerne fise af, jeg gider det ikke mere! Hader januar måned og det har jeg altid gjort, den føles som to måneder!!IMG_4491 IMG_4492

! Belastningsreaktion.

Sådan en er jeg rendt ind i. Og hvad vil det sige ? Jeg tuder hele tiden, jeg bliver meget vred over stort set ingenting, og jeg orker næsten ingenting.Jeg kan slet ikke tage mig sammen til at lave noget, sidder bare i øjeblikket og glor lige ud i luften eller på fjernsynet.  Jeg har ingen appetit, at lave aftensmad tager hundrede år, bare det at skulle snakke med nogen kræver store anstrengelser fra min side. Jeg bliver ked af det og gal over at have det sådan, nu hvor har jeg stået sygdommen, behandlingen og smerterne igennem hvorfor får jeg det så dårligt nu! Så lige nu kommer der ikke så meget fra mig på bloggen, har simpelthen ikke overskuddet til at blogge i øjeblikket, men jeg vender forhåbentlig snart tilbage, håber jeg. IMG_4143

En fin rød amarylis jeg fik af Jimmi til jul men som først er begyndt at blomstre for nylig.

!Tusinde tak..

til jer alle sammen for de dejlige skønne kommentarer i mit forrige indlæg. Det er dejligt at ventetiden på svaret nu er overstået, nu skal det bare sive rigtigt ind. Jeg skal til fys i morgen og have lavet en plan for genoptræning. I dag har jeg haft det lidt skidt, kvalme, det kan være fordi jeg har taget noget af prednisolonen fra, så i dag måtte jeg gå tilbage til tidligere dosis, 10 mg morgen og 5 mg aften. Jeg skal nok vente med at tage mere fra indtil jeg er kommet længere ned i morfinplastret og ude af gabepentinen (som også er smertestillende). Lige i øjeblikket så enten fryser jeg som en lille hund eller sveder som en gris i højt solskin. Det er sgi ikke let, men heldigvis skal jeg på “smerteklinikken” på tirsdag, måske har de nogle gode råd ang. kvalme. Jeg har tænkt mig at købe nogle ingefærtabletter de skullle også være gode mod kvalme. Jeg kan klare at have ondt i kroppen, men kvalme kan jeg simpelthen ikke klare. Men jeg tror at jeg komme til i en periode at leve med kvalmen når jeg skal trappe helt ud af prednisolonen, men jeg kan jo heller ikke spise det skidt resten af livet, lige i øjeblikket ligner jeg månen, rund i hovedet og huden er meget sart, jeg får let blå mærker og huden går let i stykker. Så det bliver dejligt når jeg engang er trappet ud af al medicinen. Lige nu er jeg bare så træt, det kan være en reaktion oven på alle de sidste ugers venten på det gode svar som jeg fik  forleden dag. Og så er det dejligt at høre at Ellen har det godt efter omstændingerhederne og kan straks kan finde stavefejl at underholde os med.  IMG_4170

!Sikke en lettelse..

så har lægerne på Herlev og fra Rigshospitalet erklæret mig rask. Alting ser fint ud, men jeg skal selvfølgelig stadig gå til kontrol, næste gang om 3 måneder, de første 2 år er det 4 gange årligt, derefter trapper de lidt ud, men det er i 5 år at man bliver fulgt nøje. Jeg har fået en invitation til et informationsmøde om senfølger for hoved/halskræft som bliver afholdt i slutningen af februar, det møde tager jeg selvfølgelig til. Jeg synes at informationsmødet som jeg var til før strålebehandlingen var rigtigt godt, og jeg er sikker på at der dukker en masse spørgsmål op sådan hen ad vejen som man så kan få svar på.

Det her lille smykkesæt har jeg fået af Jimmi (jeg har selv fået lov at vælge) han og resten af familien er også meget lettet. Lige nu skal det vist bare sive langsomt ind, heldigvis skal jeg en tur forbi psykologen i morgen og så lige få vendt tankerne lidt. I aften tager vi ud og spiser kinesisk, heldigvis kører bussen lige til døren (næsten). Nu skal jeg så bare trappes ud af medicinen, jeg glæder mig til at slippe for alt det skidt. IMG_4136

Og tusinde tak for søde og dejlige kommentarer i mit forrige indlæg, det varmer at I tænker så meget på mig. Knus til jer alle.

! Angst, vrede og gråd

fylder meget hos mig i øjeblikket, måske ikke lige i den rækkefølge, men det fylder meget, men forhåbentlig ikke så meget mere efter i morgen når jeg har været til halskonference på Herlev. Og selv om jeg går til psykolog og får talt om sygdommen, så har jeg det med at blive vred over at den lortesygdom skulle ramme mig. Det er småting jeg bliver hidsig over, jeg godt selv kan se at det er åndsvagt at hidse sig op over, men jeg kan ikke lade være. Så kan jeg i næste øjeblik blive ked af det og bare stortude. Samtidig er jeg også bange for svaret i morgen, og selvom jeg er sikker på at det er godt svar jeg får, så er jeg bange! Og så kan alle komme med en masse kloge ord, men angsten sidder der stadig, og med den følger vreden og gråden og sådan kører det i ring i øjeblikket for mig, og det irreterer mig at det fylder så meget i min hverdag i øjeblikket.

Det er en normal reaktion,  men det gør det ikke mindre irreterende, også at min krop er så svag i øjebliket, jeg har gået med krykke fordi min iskasnerve havde sat sig i klemme på bagsiden af låret, og fordi jeg har gået med krykken, har jeg nu fået ond i ryggen i højre side fordi jeg har gået og spændt i musklerne. Heldigvis har jeg fået, via fysio-terapeuten på Herlev Hospital, plejecentrets fysio-terapeouter til at lave et specielprogram til mig, så jeg ikke får lavet flere skader, men styrket musklerne på en ordentlig måde, så jeg efterhånden også snart kan begynde at tænke på at komme tilbage på arbejdet.

Jeg savner min hverdag, mit liv som det var før, og selvom livet ikke bliver helt som før sygdommen, så skal det blive rart at få  hverdagen tilbage igen når jeg begynder at arbejde.  IMG_4123

Billedet er tage i morges, håber at svaret bliver lige så smukt som solopgangen.

De har intet med i går at gøre..

de skønne dompapper der er taget hjemme hos min mor igennem vinduet ud til baggården anden juledag, hvor vi var til en lille julefrokost sammen med min søster og svoger. Der sad to flotte dompap-hanner, jeg kunne dog ikke få dem begge to på samme billede uden at det blev sløret. Billederne her er beskåret, dejligt at der er så meget pixel på når man endnu ikke har et zoom-objektiv til det nye kamera.

I går var en rigtig hyggelig dag, jeg var bl.a. også hos tandlægen, en ny da jeg er lidt træt af at min tidligere ikke har sene eftermiddagstider, hvilket jeg har brug for når jeg skal begynde at arbejde igen på et tidspunkt (når jeg har fået bygget noget muskelmasse op igen og ikke er så træt). Tandlægen (Anne, hun er Jimmis tandlæge, som han har haft i ca 20-22 år) sagde at det var meget fint, jeg behøvede heller ikke at få fjernet tandsten eller pudset tænderne, de var så fine, selvom jeg har spist en del slik på det sidste, og der var heller ingen huller. Det var dejligt, nu skal vi bare få undersøgt om jeg kan få tilskud til tandeftersyn evt. pga mundtør hvilket giver større risiko for huller i tænderne. Jeg skal gå ca hver 3 måned så der ikke lige pludselig bliver en masse der skal laves ved mine tænder.

Jeg fik en hyggelig eftermiddag/aften sammen med mor, hun havde lavet frikadeller til os, vi fik en kop kaffe og så afsted til biografen. Filmen var sjov,  der blev i hvert fald grint en hel del af alle i biografen, det er længe siden jeg har været i biffen hvor der er blevet grint så meget og så højt.

IMG_3910 IMG_3914

!Der mangler noget..

jeg har været til frisøren i dag så der mangler lidt af håret,det var dejligt at få klippet lidt af det efterhånden for lange hår af.

Og så mangler sonden, den hev jeg ud i går.Jeg har talt med en diætist, og har fået en plan over hvor meget jeg skal spise for at kunne holde vægten,  få proteiner og kalorier nok. Jeg skal stadig undgå alt for mange grøntsager, så skal de helst være stuvede, og sovsen skal laves med fløde i. . IMG_0144Så haps, nu kan jeg da begynde at spise rugbrød (uden kerner) til frokost, men næste pakke rugbrød bliver med kerner, det alm. mørke rugbrød er da for kedeligt.Seks måltider skal jeg spise om dagen, 3 “hovedmåltider” og 3 mellemmåltider, + enten saftevand,mælk eller kakaomælk, til hvert måltid. 

Men maden smager stadig ikke helt som den plejer, en lille smule saltet, men jeg håber at smagen  kommer tilbage efterhånden som bivirkningerne forsvinder. 

Hvis det går helt galt, at jeg ikke kan nå at spise det jeg skal, kan jeg nå at få lagt en ny sonde, så jeg ikke går og sulter i julen. Men det tror jeg nu ikke kommer til at ske

Jeg er jo begyndt på smerteklinikken og har været hos en fysioterapeut, men desværre har jeg lavet en overanstrengelse af en muskel i venstre ben så jeg har lidt svært ved at gå. Jeg har fået nogle øvelser jeg skal lave, både udstrækning og 2 styrke øvelser, men dem kan jeg kun lave på det ene ben, det andet gør for ondt endnu. Jeg er lidt overrasket over hvor meget svækket kroppen bliver af strålebehandlingen og kemoen, men jeg håber da at fyssen kan lave et øvelseprogram specielt målrettet til mig, så jeg ikke får lavet flere muskelskader og bliver sat tilbage igen pga overanstrengelse. P1000339

Men det er dejligt at slippe for sonden, så føler jeg mig heller ikke så syg, selvom jeg havde lært at se bort fra sonden, og det er dejligt at folk ikke glor, ja okay det er ikke alle der glor, men man kan godt mærke og se at folk kigger en ekstra gang, og nogen har virkelig stirret, og har været ved at gå baglæns for at få det hele med. Det har ikke generet mig at børn har kigget meget, dem har bare smilet til, men voksne burde måske nok være lidt mere diskrete, kig en ekstra med lad være med at stoppe op og glo. Jeg har da også haft en del der har spurgt, f.eks ekspedienter der hvor jeg handler, og det er ok at spørge hvad jeg fejler, jeg har også svaret pænt, og de har svaret pænt igen og ønsket god bedring hvilket har været rart. Men det er dejligt at føle sig som et “almindeligt” menneske igen.