Stakkels lille pus

Den lille sveske har fået mellemøresbetændelse igen og skal have lagt nye dræn i ørerne i morgen eftermiddag. Det er så tredje gang hun får lagt dræn i, nu må vi håbe at hun ikke støder dem ud igen. Og Gorm, han skal åbenbart hæve lidt længere. IMG_1838

Reklamer

Godmorgen Far, så er der kaffe!

Et dejligt besøg hos den lille familie hvor Naja havde dækket morgenbord til sin far så han kunne få en kop kaffe og en pølse til morgenmad. Der blev også pakkket kalendergave ud (Farmor har lavet en pakkekalender til Naja og Lillebror) hun hjalp pænt til med at pakke Lillebrors gave ud og gav den til Mor så hun kan passe på den. Hendes egen gave var en lille brødrister i træ så nu kan Far også få ristet brød til sin pølse om morgenen.IMG_1790 IMG_1791 IMG_1792 IMG_1800 IMG_1810 IMG_1816  IMG_1847 Nogle dejlige timer sammen med den lille familie, den lille sveske var i hopla og der var bare fuld fart på hele tiden, og der kommer flere og flere ord på. Jeg skubbede også lidt til “Gorm” men han er vist en stædig lille fyr, han tager sig god tid. Stakkels Fine, hun har ondt i hoften og vand i benene, de eneste sko hun kan passe er et par ballerina sko og det er jo lidt koldt i denne tid, hun har plukveer om natten og får ikke sovet ret meget, nu må han altså godt komme ud.

Jeg savner hende..

den lille sveske og glæder mig til “Gorm” han ankommer. Det kan ikke vare længe nu, hun er sat til den 9. december og det er jo lige straks. Jeg “snakkede” i telefon med Naja i går, det består i at hun siger: Hej Mormor, Naja og så bliver der vinket og nikket når jeg siger noget til hende. Forhåbentlig skal jeg ned til hende på lørdag og det glæder jeg mig til. IMG_1266 baby_15

Fundet!

Legepladsen i mit lokalområde og hvor jeg kan slæbe Naja og Lillebror med hen. Den ligger 3 minutters gang fra vores rækkehus så ingen undskyldning for ikke at komme ud og lege i sandkasse, spille fodbold eller få en gyngetur. Jeg er bare glad for at der er en vej imellem os og legepladsen, så støjniveuaet kan ikke komme til at genere os. Det er måske lidt egoistisk men efter at have boet 20 år med en legeplads lige nedenfor altanen, så sætter jeg altså meget stor pris på ikke at kunne høre råben og skrigen fra en masse børn. IMG_1718

Adventsgaverne..

til Naja og Lillebror er købt, pakket ind og afleveret, så nu kan adventen bare komme an. Og det er stadig ikke let at pakke gaver ind med en kat i huset der elsker gavebånd, så flere af gavebåndene er der tygget lidt i, men det giver bare gaverne lidt personlighed.IMG_1680

“Gorm”

Sådan ser lillebror ud inde i Josefines mave, han var ikke meget for at blive fotograferet, to gange måtte de prøve før det lykkedes at få ham til at posere lidt. Og næsen, den er ikke til at tage fejl af, den ligner allerede “farmands” næse. Josefine er gået på barsel, hun havde en del afspadsering og restferie, så nu går hun hjemme og slapper af inden “Gorm” titter frem i verden, hvilket skulle ske omkring 9. december. Så der er ikke længe til, og vi glæder os meget  til at se ham. Jeg har også gemt lidt ferie så jeg har mulighed for nogle fridage ind imellem til at tage ned til den lille familie og hjælpe lidt til. baby_19

Hun er så smuk..

min datter med sin store flotte mave, hvor Lillebror Gorm ligger og vokser sig stor til han kommer ud i verden i starten af december. Jeg glæder mig til at se ham, det bliver sjovt med en lille dreng i familien. På lørdag skal Josefine have 3D filmet maven, de prøvede i sidste uge, men den lille orm ville ikke vende sig så det eneste de kunne se var ørene, rumpen og et lille glimt at den lille tap. Så vi håber at han er lidt mere samarbejdsvillig på lørdag og vender sig om når der bliver skubbet til ham. IMG_0670 Det er med tilladelse fra Josefine at jeg har fået lov at lægge billedet ud.

Gab..

efter en ordentlig middagslur. Det var dejligt at have besøg af mine to piger, desværre blev det ikke til så mange billeder da jeg ikke er helt på toppen endnu, gik lige i dørken efter aftensmaden og den lille familie kørte hjem igen. Den åndssvage forkølelese vil simpelthen ikke slippe mig, havde så ondt i alle ledene i går og det føltes som om jeg havde feber sidst på dagen. Nu må den virus godt fise af hekkenfeldt til, jeg har slet IKKE tid til at ligge på langs. Jeg håber jeg har det bedre til på lørdag, da kommer den lille familie igen, svigersønnen skal tapetsere i stuen, vi var nødt til at rive skumtapet af på en væg, da det er ulovligt at sætte sådan noget op pga af brandfare og giftig røgudvikling. Det var vi slet ikke klar over da vi købte det, at det var sådan noget farligt stads, utroligt at farvehandlere så kan få lov at sælge det. IMG_0633

Ville også have taget et billede af min smukke datter og hendes flotte mave, men det gør jeg så næste gang vi ses, og så er Lillebror Gorm også blevet fotograferet/filmet så vi kan se hvordan han ser ud.

Schyyy! Det er en hemmelighed..

men vi kan godt hviske det her: Til december skal Naja være storesøster til en lillebror. IMG_0023
IMG_0017Jeg trængte til at komme med en god nyhed her i det triste der er sket og vi glæder os meget til at Gorm,som jeg kalder ham, ankommer.Jeg glæder mig også  til snart at se pigerne igen, den lille familie har været på ferie i Frankrig og kom hjem i går. Den lille sveske havde taget det pænt at komme ud og flyve, blev dog sur da de skulle lande og hun skulle sidde på skødet, for så kunne hun jo ikke kigge ud af vinduet.