Der sker da lidt..

bl.a. har vi været ude og køre mc et par gange, den ene gang kom vi forbi Lynge Kro hvor vi fik stegt flæsk, vi har været ude i kanoen et par gange.  Jeg har været nede og besøge børnebørnene, i søndags fejrede vi sønnikes 30 års fødselsdag, hvor han gav frokost på Peter Lieps og en tur rundt på Dyrehavsbakken til stor fornøjelse for alle deltagende. Jeg får roet lidt havkajak via Kræftens Bekæmpelse, desværre er der kun et par gange endnu, så er der sommerferie. I dag har jeg været en tur i Sverige sammen med min søster, det blev ikke til så mange billeder, men jeg fik da fanget en rovfugl (sidste billede). Jeg er startet på genoptræning af ryggen, og har fået svar på scanning af mine knogler, og desværre har jeg osteoporose, hvilket indebærer at jeg skal spise en pille en gang om ugen, for at mindske risikoen for brud på knoglerne. Jeg har det bedre både fysisk og psykisk, det går da heldigvis fremad.  P1000892 P1000897 IMG_0376 IMG_5694IMG_5760   IMG_5777 IMG_5858 IMG_5863 IMG_5891 IMG_5934 IMG_0388 Jeg er nr. 3 fra venstre. IMG_5980

I ønskes en fortsat god påske..

vi havde den lille familie og sønnike på besøg skærtorsdag, det var hyggeligt at have gæster igen, selvom jeg godt nok var træt i fredags. Jeg har været til samtale med en læge på Glostrup Rygcenter og de vil ikke operere så længe jeg kan gå og ikke har smerter ned i benene. Så jeg skal tale med egen læge om genoptræning af ryggen, og røntgenfotografering af venstre hofte, da den ikke er så bevægelig som højre hofte. Men bortset fra det så går det stille og roligt, i går var vi en tur ude i kanoen for første gang, det var dejligt at komme ud og se alt det lysegrønne, foråret er en dejlig tid. IMG_5398 IMG_5403 Der spises godt af frugten, både Elias og Naja har travlt med at blive store. IMG_5401 IMG_5406 IMG_5425

IMG_5526 IMG_5543 IMG_5556

Hun var ikke helt i hopla..

den lille frøken, da hun skulle fejre sin fødselsdag i går sammen med familie og venner. Hun har haft feber i et par dage pga mellemøresbetændelse, hendes dræn er faldet ud så hun skal have sat nye i, igen igen. Men hun var dog heldigvis frisk nok til at pakke gaver ud og puste lysene ud på lagkagen, men megen sjov og ballede var der nu ikke i hende i går.  Men dejligt at se hende og Elias igen, jeg håber at der ikke går så lang tid før jeg skal være sammen med dem igen. IMG_4475 IMG_4477 Naja og Onkel Jesper.IMG_4657 Moster Marianne og Naja. IMG_4685 Josefine og Elias. IMG_4741Og der pustesIMG_4698 Elias snupper lige en bolle.   IMG_4493 Oldemor og Morfar Jimmi var også med. IMG_4633

Naja den skønne dansemus..

som fik sin Onkel Jesper (og Mormor)  til at bryde sammen af grin med sin herlige dans. Den unge dame går jo til rytmik og hun har altid kunnet lide at danse. Billederne er fra Elias fødselsdag, og jeg havde jo lovet jer nogle billeder af Naja, så hermed får I også fornøjelsen af den skønne Naja, hendes dansetrin og sjove ansigtsudtryk. God søndag til jer alle.  IMG_1372 IMG_1374 IMG_1376 IMG_1385 IMG_1388 IMG_1392 IMG_1393 IMG_1394

En dejlig juleaften..

sammen med Josefine, Kenneth, Naja, Elias, Mette, Jesper, Morfar og  hunden Nikki. IMG_3424 IMG_3428 Josefine, Kenneth, Elias og Naja. IMG_3455Josefine, Kenneth, Naja, Elias, Mormor, Jimmi og Jesper. IMG_3531 Der blev raflet, Naja hjalp til. IMG_3573 Der blev pakket gaver ud, Elias var vældig dygtig til at hive i papir. IMG_3609-001Naja var glad for en pakke også dem til Elias.  IMG_3620Et gavebånd kan også gøre lykke.  IMG_3657 En lille nissepige.IMG_3744  Og der blev sunget rundt om juletræet, Naja ville gerne synge mange sange. IMG_3849 Man kan også stå på sine gaver og fiske gavepapir op.

Det var en dejlig juleaften, vi blev hentet og kørt hjem igen, af Morfar og Mette, det var dejligt at de tog og os med. Der var selvfølgelig masser af gaver til ungerne, de hyggede sig, det gjorde de voksne også, og der var masser af mad,  jeg fik spist flæskesteg, brune og hvide kartofler, sovs og rødkål. Dejligt at jeg nåede mit mål, at kunne spise flæskesteg juleaften.

Tusinde tak til Josefine, Kenneth, ungerne og Jesper for en dejlig juleaften, og tak til Morfar for dejlig flæskesteg.

Vores vinterjasmin

blomstrer, den er kommet sig meget efter at jeg klippede, nippede og puslede om den i foråret. Jimmi har så sørget for vand og gødning i løbet af sommeren så ved fælles hjælp står den og blomstrer for os lige ved siden af hoveddøren. IMG_0318 IMG_0320 IMG_0346Vi gik en tur i søndags, her er jeg uden sonde i næsen, det var dejligt at være fri for den, selvom det kun var for en kort bemærkning. Jeg fik også skåret mig en græskarlygte, den blev ikke så god som jeg plejer at lave dem, men den hygger med sit lys i mørket, min overforbo er i hvert glad for at kigge ud på den.  IMG_0355 I går kom Josefine og tog med til strålebehandling, bagefter  tog vi en tur til Lyngby et par timer ,så hjem så jeg kunne få sove lidt. Jesper kom og lavede mad til Jimmi og Josefine, så det var en hyggelig dag. IMG_0384 IMG_0386

Min storesøster My..

står også trofast ved min side i denne her hårde periode. Hver mandag tropper hun op kl. 9.00 på Herlev Hospital så jeg ikke skal sidde alene hele dagen, da det ellers godt kan blive en lang dag med både kemoterapi og strålebehandling. Jeg er som regel først hjemme omkring kl. 16-16.20 alt efter forsinkelser i strålebehandlingen (hvilket heldigvis ikke er sket andet end 2 gange) eller om der er meget myldretrafik.

IMG_4252

Som en del sikkert har bemærket har min søster (Marianne) og jeg ikke haft kontakt med hinanden i et par år, her kunne jeg komme med en masse lange forklaringer, men lige nu er grunden til det faktisk ret lige meget. Vi har kontakt igen, vi kan ikke undvære hinanden, vi er nok begge lige stædige (det tror jeg alle pigerne i familien er!) men  trods det elsker vi hinanden meget højt.

Vi har fået os en masse gode snakke om alt muligt, uden at komme med anklager mod nogen, nu skal vi bare videre og se fremad. Vi har lovet hinanden at være mere opmærksomme på når det begynder at gå galt med kommunikationen, så det ikke skrider for os igen. Og her kunne jeg skrive alenlange forklaringer om hvem gjorde hvad og hvem sagde hvad, og komme med en masser føleri, men det hører ind under “privaten” og det kan I jo egentlig heller ikke bruge til noget.

Min søster har jo  selv været igennem 2 kræftforløb, brystkræft, hvor hun har valgt at få fjernet begge bryster, og hvor hun nu er ved at få “bygget” nye bryster fra sine egne fedtdepoter. (Hun har fået de pæneste ungpigeknæ igen, efter de har fjernet fedtet derfra).  Så fik hun kræft  i den ene skjoldbruskkirtel og får medicin 1 x ugentlig (så vidt jeg husker). Så søster har prøvet rumlen, dog på en anden måde, men ved hvor hårdt det er at kæmpe sig igennem et sygdomsforløb, og at det ikke altid er en masse snak man har brug for, men bare en hånd at holde i.

Og dem er der heldigvis mange af i familien, Jesper var forbi mandag aften og lavede mad til Jimmi,  gav et stort knus og kram til sin mor og lidt hjælp til iPadenIMG_0196 Torsdag eftermiddag står den på besøg hos min Mor, søndag formiddag kommer Josefine med ungerne (hvis de er snotfrie), her er jeg så glad for Facetime, dejligt  at se dem hoppe lidt rundt når jeg ikke kan være så meget sammen med dem som jeg plejer.

Og så sidder Jimmi jo i stolen ved siden af mig om aftenen, så der kan jeg også lige række hånden ud, så er der en griber mig. IMG_0028

PS

Èn kemoterapi og 12 strålebehandlinger tilbage i skrivende stund.

! Første strålebehandling.

Men allerførst godmorgen, denne smukke regnbue havde jeg lige udenfor døren i morges, et smykt syn at starte dagen med.

I går var jeg til den første strålebehandling på Herlev Hospital. Jesper (sønnike) tog med, både som ekstra ører og for at se hvordan det foregår. Jeg fik også udleveret min behandlingsplan, så er de næste 6 uger er skemalagt, og det er på meget forskellige tidspunkter jeg skal have behandlinger. Dog ligger det fast at kemoterapi er hver mandag kl. 9.00, men præcist hvor lang tid det tager er lidt svært at svare på. Nogle siger et par timer, andre 4 timer, men det finder jeg jo ud af på mandag, hvor min søster tager med for at underholde mig lidt.   DSCF2348

Sådan ser jeg ud indvendig, de grønne felter er IKKE der hvor de stråler men nogle punkter de måler efter. DSCF2338 Overvågnings-kameraer i strålerummet, der bliver hele tiden holdt øje med en og har man brug for hjælp række man en hånd i vejret. DSCF2339 Strålekanonen, de stråler fra seks vinkler, ca fra overlæben og et stykke ned på halsen. Selve strålebehandlingen tager fra man kommer til man går ca. 20 minutter, jeg har masken på i 5-10 minutter, og der bliver sat musik på hvis man ønsker det.  DSCF2340 Bistademønster efter masken, der dog heldigvis forsvinder igen i løbet af et kvarterstid. DSCF2342

Masken var blevet lidt mere stiv end da den blev lavet, den gnavede over næsen, så den blev taget af , de klippede hul i og satte tape på så jeg ikke får gnavet hul på næsen.

Jeg var  til informationsmøde i tirsdags, hvor vi fik at vide om de bivirkninger der kan komme i forbindelse med behandlingen, om vigtigheden af ernæringen under forløbet, at det er vigtigt med motion og hvile, at fortælle hvilke symptomer man har, holde øje med om man får feber, og vi fik også udleveret en lille pjece med øvelser for tungen, synkerefleksen og kæberne. Der er 8 øvelser, der skal laves 10 gange, 5 gange om dagen og det skal man gøre det næste årstid, for at undgå bl.a at kæberne låser sig fast og at man styrker synkerefleksen. Der er rigtig mange ting at holde styr på, men heldigvis får man hjælp når man har brug for det. I dag tager Jimmi med ind og ser hvordan det foregår under strålingen, og hvis vejret opfører sig pænt kører vi en lille tur på Jimmis mc, han har købt en rygstøtte så jeg ikke får ondt i ryggen af at sidde bag på hans motorcykel.

Naja og Elias..

og deres mor og far fik besøg i dag af; Mormor, Morfar, Onkel Jesper og Olde. Der blev hygget med adventsgaver, kalendergaver og der blev spist æbleskiver, Elias blev beundret og der blev leget lidt. Vi glæder os til at se dem 1. juledag, der er længe til!

IMG_9904 IMG_9911 IMG_9913 IMG_9937 IMG_9954

IMG_9962 IMG_9963

Her startes motorcyklen, Naja har fået sin egen nøgle til at starte sine motorcykler med.