Jeg får da taget lidt billeder..

ind imellem, men ikke så mange som jeg plejer. Jeg har stadig rygsmerter, men har i går fredags fået bevilligiet træning af ryggen igennem min kommune. Nu skal jeg bare vente på svar fra træningscenteret. Jeg går også stadig til lymfeødemehandling (halsen) men det flytter ikke så meget mere, men jeg har også fået taget mål til en kompressionsmaske som jeg skal bruge et par timer om dagen. Så må vi håbe at den kan hjælpe lidt, og så ellers håbe på at det forsvinder. Det er ikke så sjovt at rende rundt med en kalkun-hals, jeg bliver lidt ked af det når jeg kigger på mig selv i spejlet. Jeg går også og venter på bevilling til at få lavet to kroner, der er allerede et par tænder der har taget skade af strålebehandlingen, jeg har allerede ventet i 3 måneder og der kan snildt gå en måned mere før bevillingen går igennem, så der må jeg også pænt vente. I øjeblikket går tiden også med at hjælpe min mor som døjer meget med sin ryg (hun har en nerve i klemme, og det kan ikke trænes væk) og har været indlagt et par gange på Gentofte hospital, pga smerter og nu også væskeophobning i benene. Hun har også fået scannet sit hjerte, da der kan være problemer med det. Det håber vi så ikke for det afhænger lidt af hvordan hendes hjerte har det om de vil operere hendes ryg. I skrivende stund er hun indlagt men bliver måske udskrevet i dag, og så skal jeg ind og hente hende.

Ellers får jeg tiden til at gå med at gå nogle ture, havearbejde bliver der ikke lavet så meget af, ukrudtet må klare sig selv i år, det er jeg også sikker på at det kan!! Jeg er også begyndt at ro lidt havkajak, det er en gang om ugen, igennem Kræftens Bekæmpelse, ude ved Charlottenlund Fort, hvor kanoklubben Palo lægger lokaler og opbevaringsplads til havkajakkerne. Det var rigtigt dejligt at være ude igen, jeg var lidt spændt på hvordan ryggen ville klare det, men det gik heldigvis fint. Første gang var i dejligt solskinsvejr, anden gang  i pis-øs-regnvejr, men det har sin charme at ro i regnvejr, og man bliver jo heldigvis tør igen. Jeg får også besøgt de små ind imellem, det er jo altid dejligt at være sammen med dem.

Herstedhøje Naturcenter hvor der blev fejret skovens dag. Der var masser af aktiviteter for ungerne, bl.a. var der lavet bål og dej så ungerne kunne lave snobrød, de kunne fiske med fiskenet i en lille dam, og se på fåreklipning. Udsigten fra det højeste punkt er fantastisk flot, men det er hårdt at gå helt op til toppen. IMG_4644 IMG_4653 IMG_4661 IMG_4674 IMG_4683 

Naja laver mad til Elias og Mormor. IMG_5604 IMG_5605 P1000873Og Elias er begyndt at køre på den lille motorcykel.IMG_5619 Vores hvide syren som vi plantede sidste forår blomstrer i år. Forhåbentlig begynder den også snart at dufte. P1000837 Rapsmarken med udsigt over Furesøen.P1000850

Havkajakker der har været på tur, vi starter kl. 9.00 om morgenen.  Det er også fint nok at starte tidligt så er solen ikke så skrap for huden.

Har læst op hos de fleste af jer, så jeg følger med i hvad der sker, håber også jeg får lidt mere lyst igen på et tidspunkt til at blogge lidt mere regelmæssigt, men lige nu bliver det når jeg har tid og lyst.

Reklamer

I ønskes en fortsat god påske..

vi havde den lille familie og sønnike på besøg skærtorsdag, det var hyggeligt at have gæster igen, selvom jeg godt nok var træt i fredags. Jeg har været til samtale med en læge på Glostrup Rygcenter og de vil ikke operere så længe jeg kan gå og ikke har smerter ned i benene. Så jeg skal tale med egen læge om genoptræning af ryggen, og røntgenfotografering af venstre hofte, da den ikke er så bevægelig som højre hofte. Men bortset fra det så går det stille og roligt, i går var vi en tur ude i kanoen for første gang, det var dejligt at komme ud og se alt det lysegrønne, foråret er en dejlig tid. IMG_5398 IMG_5403 Der spises godt af frugten, både Elias og Naja har travlt med at blive store. IMG_5401 IMG_5406 IMG_5425

IMG_5526 IMG_5543 IMG_5556

En lille opdatering..

Jeg har været en tur på besøg, for første gang i et halvt år, hos den lille familie sydpå. Jeg kørte selv derned og overnattede, og var så heldig at  se Naja og Elias udfolde sig til rytmik. Det var et dejligt besøg,  lidt hårdt jeg måtte have et par smålure, men det er dejligt at jeg selv kan køre derned igen.

Vi får også gået nogle ture i weekenderne, men desværre bliver jeg hurtigt stresset i øjeblikket, så derfor er jeg ikke så meget på pc’eren, da jeg ikke rigtigt kan overskue at følge med i blogland. Så jeg har besluttet at holde en lang pause, jeg håber da at jeg vender tilbage, men lige nu synes jeg at jeg føler mig presset hvis jeg skal svare på kommentarer og læse med hos jer (hvilket ikke betyder at jeg er ligeglad med jer, der er bare så meget andet der fylder i øjeblikket).

Jeg er så heldig at have fået bevilget et ophold på Rehabilliterings Center Dallund, der tager jeg over her i løbet af marts måned, og så håber jeg at jeg snart er så frisk at jeg kan slippe for behandlings-systemet så jeg ikke hele tiden bliver mindet om sygdom. Jeg er glad for at systemet findes, men nu er jeg bare så træt af at høre om cancer, tænder der knækker (foreløbig skal jeg allerede have lavet to kroner), dårlig ryg, psykisk nedtur, udtrapning af medicin og hvad jeg ellers måtte have/har haft “fornøjelse” af, jeg vil bare gerne tilbage til en “normal” tilstand igen. Så det varer nok lidt før jeg er tilbage igen, indtil da må  I have det godt.

IMG_5089 IMG_5096 IMG_5112 IMG_4611 IMG_4542 IMG_4553 parken 23-2-20141

Jeg er her stadig..

men er lidt træt i øjeblikket så det bliver ikke til så meget i blogland. Vi, Jimmi og jeg har da været ude og gå nogle gode ture, og jeg har da også fået taget et par billeder.  Jeg mødtes med Inge i onsdags til et par timers hygge med frokost på Jensens bøfhus, og en kop kaffe på Andersens Café. Det var også længe siden sidst vi havde set hinanden så det var rigtigt hyggeligt at kunne mødes igen.

Jimmi og jeg har været en tur forbi Ravnholm, og skoven tæt ved Poul Bergsøe kollegiet i Nærum, vi skulle finde den lille sø som Jimmi udforskede da han var barn. Vi fandt den også og skal en tur tilbage når det bliver lidt mere grønt.

Jeg har været hos fyssen på smerteklinikken, og får på et tidspunkt ryggen MR-scannet for at se om der sidder en nerve i klemme. Det er møgirreterende med den ryg, men der skal nok også lidt mere muskelmasse på, det arbejder jeg også på. I dag skal jeg en tur forbi arbejdet og hilse på, det bliver rart at se kollegaerne igen. DSCF2845 Inge på Café Andersen (ligger overfor Hovedbanegården.)

Jeg opdagede denne fine detalje på lygtepælene der står ved Tivoli, de fine små skilte har jeg ikke bemærket før.DSCF2825 Nymølle  16-2-2014 Nymølle  16-2-20141 Skoven ved Ravnholm/Nymølle, billederne er taget med Lumixen. Åkandesøen, Nærum 22-02-2014 Åkandesøen, Nærum 22-02-20141 Åkandesøen ved Nærum, billederne er taget Canon EOS 500D (mit gamle Canon).parken 23-2-2014 Forårsblomster i vores lokale park, taget med Lumixen.

Så er huset lejet ud!

Der er flyttet et musvitpar ind og lige nu har de travlt med at samle redemateriale. IMG_9279 IMG_9281 IMG_9282 IMG_9285

Jeg har lige stået ude i haven og frosset bravt for at fange musvitten på vej ind og ud af huset. Tøserne har også opdaget dem, de sidder og stirrer vildt op på redekassen, men kassen sidder så højt oppe at de ikke nå derop. Det bliver da spændende om der kommer små musvitunger ud af deres anstrengelser.

Nedlagt!

Så er stenbedet nedlagt, havemøblerne blev pakket ud, og der blev tid til at gå en tur i Åmosen. Men selvom solen skinner og det er lunt når man er i læ, så er der stadig masser af is på søen, så det varer nok lidt endnu før vi kan komme ud i kanoen. IMG_9075 IMG_9079 IMG_9082 IMG_9094 IMG_9140