En tur i Åmosen..

får vi da tid til, men hver gang jeg vælger at tage kameraet med så vælger; musvågen, egernet, isfuglen og rådyret at holde sig langt væk. Nu er det sket et par gange at når jeg ikke har kameraet med så vælter det frem med dyr og fugle, når jeg har kameraet med så gemmer de sig. DET ER IKKE FAIR!!

IMG_7818 IMG_7819 IMG_7821 Men der er stadig smukt i Åmosen,  jeg får da roet lidt på søerne og i kanalen, og kan nyde at naturen begynder at skifte farve.

! Hvordan går det ?

Her lidt over en månedstid efter endt strålebehandling kommer en lille opdatering. Efter omstændighederne har jeg det godt, selvom jeg godt kan mærke at jeg har været igennem en hård behandling. Fysisk er jeg meget slap, der skal jeg i gang med træning. Lige nu går jeg et par gange om ugen hos en fysioterapeut og får løsnet lidt op for spændningerne i nakken, og jeg er også begyndt at gå til psykolog. Hos fyssen har jeg også fået et par øvelser til at spænde op i bækkenbunden da korsettet er blevet meget slap,  og så starter jeg op med powerwalking. 

Jeg har også været i kontakt med en ergoterapeut på det lokale plejecenter, for at sikre at jeg kan bruge munden igen og får lavet mine mundøvelser. På centret er der fysisk træning 3 x ugentlig af halvanden times varighed med forskellige styrkeøvelser og lidt afspænding. Men det bliver først i det nye år, lige nu skal jeg starte op med powerwalking og de øvelser som jeg har fået hos fyssen så jeg kan få muskler tilbage i på kroppen som er blevet lidt tynd. I sidste uge fik jeg taget nogle blodprøver, de er allesammen fine, jeg får de proteiner jeg har behov for, ikke så jeg tager på, men holder vægten, så jeg må i gang med flødesovsen.  Mit immunforsvar var også fint nok til at jeg kunne blive influenza-vaccineret så det blev jeg i går. Og det er en god ting, ikke så smart at ligge sig med sådan én influenza lige nu.

Der går stadig meget tid med at spise igennem sonden, men jeg er også begyndt at spise ved siden af. Jeg skal bare selv lige minde mig om at jeg er sulten, hvilket lyder mærkeligt, men det må være fordi kroppen og hjernen har vænnet sig til sondemaden. Hakket kød, tomatsuppe, kogt kyllingekød, smørstegt toast og spejlæg, blødkogte æg, smoothies, juicer, småkager, chokolade, flødeboller, pandekager, te og kaffe, alt hvad der er let at tygge kan ryge ned, selvom jeg ikke er helt smertefri endnu. Men vand smager stadig en smule metallisk, danskvand med citrussmag er bedre, eller hjemmelavede juicer.  Derfor har jeg også sonden så jeg er sikker på at få dækket mit energibehov, som stadig er meget stort, da jeg jo er i gang med at hele op. De kloge hoveder har jo også sagt at det tager omkring 2 måneder før man er helet op, og der er jo “kun” gået lidt over en måned. Men jeg glæder mig da helt vildt til at komme af med den sonde.

Jeg er som sagt også startet hos psykolog, har været der  3-4 gange, det er okay, også fordi lige nu begynder der at komme en masse tanker, jeg skal jo til 2 måneders kontrol i starten af januar, og jeg er da nervøs for svaret. Jeg prøver på at holde humøret højt, og det går for meste også fint, men tankerne kommer desværre buldrende tidligt om morgenen, sådan ca ved 3-4 tiden og så kan jeg lige så godt stå op og foretage mig lidt som ikke larmer og vækker Jimmi. Men jeg er glad for at jeg kan gå til psykolog og fys-behandling, dejligt at der findes sådan en ordning igennem mit arbejde.

Jeg går også og venter på at en smerteklinik skal kontakte mig, så jeg kan begynde at trappe lidt ud af smertemedicinen, de havde lovet at ringe fra hospitalet men jeg har intet hørt endnu, så jeg kontakter dem selv senere i dag. Det eneste jeg er bange for det er hvis de tager prednisolen fra mig at jeg skal få kvalme og opkastninger igen, det kan jeg slet ikke overskue at blive så dårlige en gang til. Jeg håber at de har noget andet de kan give (udover det kvalmestillende jeg får i forvejen), eller at vi kan finde en dosis prednisolon, der ikke er så høj men holder kvalmen væk, indtil bivirkningerne fra kemo og strålebehandlingen er helt aftaget.

Men jeg er da glad for at kan få nogle oplevelser igen, og tage til Lyngby og gå ose lidt rundt, så jeg ikke bare sidder herhjemme og glor. Tiden går heldigvis hurtigt, og det er jo hyggeligt med julen, med lys både udenfor og indenfor, og så når det er koldt, et dejligt hjemmestrikket halstørklæde og hue, som min søster strikket, så jeg ikke skal fryse om halsen eller ørerne.

IMG_1192 IMG_1203 Farven ser grå ud på billedet, men det er en mørk beige. Og nej billedet er ikke en “selfie” men bare mig med mit kamera.

Mere selvforkælelse..

Jeg har købt mig et Canon EOS 6D og to nye objektiver i L serien. Et zoom 25-105 mm og et makro 100mm.  Efter sigende og en del læsning skulle det være et supergodt kamera, jeg har ikke fået øvet mig så meget endnu, det kommer stille hen af vejen, men foreløbig er jeg mægtig glad for det. Og så spørger I sikkert om en hel masse om hvad det kan og ikke kan i forhold til det gamle kamera, jo det kan det kan en  hel masse mere, men hvis I er nysgerrige så google venligst selv. DSCF2426  DSCF2430 Jeg glæder mig til at tage det rigtigt i brug når jeg er ovenpå igen.