Et lille pip..

fra mig. Jeg har desværre ikke været på Dallund, jeg har været indlagt for en kort bemærkning på Herlev da lægerne opdagede at jeg havde en brækket ryghvirvel og en diskusprolaps i 3 ryghvirvel. Den brækkede ryghvirvel er en ældre skade, jeg kan bare ikke forstå hvordan den er opstået, men det er ikke den der i øjeblikket giver mig smerter i ryggen. Men nu bliver jeg undersøgt for osteoporose og så finder orteopædkirugerne ud af hvad der skal ske med min ryg. Jeg håber at jeg kan nøjes med gentoptræning, og lige nu har jeg forbud mod at køre motorcykel og jeg må heller ikke sidde bagpå Jimmis mc, det er lidt ærgeligt for det kribler i mig for at komme ud og få lidt luft under vingerne. Jeg har også været en tur sydpå og fejre Josefines fødselsdag, jeg overnattede dernede, jeg kan ikke køre turen to gange på én dag, endnu, jeg har sådan en forbandet træthed, jeg er så træt så træt, og især af hospitaler som jeg desværre ikke slipper for endnu. Men som sædvanligt var det dejligt at være sammen med Josefine og ungerne, de er nogle skønne unger som jeg glæder mig til at se mere til igen end jeg har gjort de sidste 6-7 måneder. IMG_5178 IMG_5198 IMG_5199 IMG_5203 IMG_5215 IMG_5254

Jeg læser lidt med hos jer, men får ikke kommenteret, det går stadig langsomt med at vende tilbage til blogland, og I må undskylde hvis jeg ikke svarer på jeres kommentarer, men de bliver læst og jeg sætter meget pris på dem.

I morgen skal jeg til lymfødem-forundersøgelse, da jeg har meget væske stående i halsvævet på halsen og det skal helst væk, da bindevævet kan blive hårdt og gøre det svært at synke, og fordi det ikke ser pænt ud med sådan en kalkunhals, så jeg håber at fysiotearepeuten på Herlev kan hjælpe mig. Jeg har også fået problemer med tænder, foreløbig er der røget tre fyldninger, og de to af dem skal der sættes kroner, jeg venter på at tandlægen ringer og siger at staten har godkendt at det er strålings-skader og at jeg ikke selv skal betale, det kunne blive en dyr fornøjelse, sådan som plomberne falder ud af tænderne i  øjeblikket.

Jeg får tilbudt et nyt ophold på Dallund, men jeg håber at jeg startet op på arbejdet igen, jeg trænger snart til en almindelig hverdag igen.

13 thoughts on “Et lille pip..

  1. Aij, men altså. Det er sgutte fair, at du skal blive ved med at bøvle med den ryg. Men der bliver da gået grundigt til værks, når der på den måde opdages gamle gebrækkeligheder. Bare ‘de’ nu også snart får ‘styr’ på den drilleryg, så du kan komme tilbage til almindeligheden igen.

  2. Øv med din ryg 😞 men godt at høre nyt fra dig. Det er et par dejlige unger, jeg kan godt forstå, at du glæder dig til at være mere sammen med dem. ❤️ Kram fra mig til dig

  3. Dejligt at høre fra dig igen Annemarie, men hvor er det altså træls,at du skal blive ved at kæmpe så meget med træthed og rygproblemer
    Stort og varmt knus til dig.

  4. Det er rart at høre fra dig, selvom det godtnok er noget af en historie, du må igennem. Kan sandelig godt forstå, du er træt. Jeg håber, alle undersøgelserne vil være ok, således at der lige pludselig vil være mere lys forude igen. Ønsker dig rigtig god bedring, en smule energi, samt plus på humørkontoen.
    Skønne billeder🙂 De er meget dejlige🙂

  5. Det var dog pokkers, så meget du skal slås med … som om kræften ikke var nok, så skal du også til at slås med rygproblemer.
    Det var nu alligevel dejligt at høre fra dig igen – vi går jo og tænker en del på dig.
    Knus fra både John og mig.

  6. Hej igen – godt at høre fra dig!

    Det er da pokkers med den ryg, og at det lige skulle bryde op netop nu, lige når du har allermest lyst til at køre MC i det fine forår. Og så tænderne… – jeg synes, du døjer meget.

    God bedring og lad os snart høre fra dig igen.

  7. Kæreste Annemarie, de andre har jo sagt det, der skal siges om ryg og tænder, jeg vil blot sige, at det er dejligt at høre fra dig en gang imellem. Og som altid med skønne billeder af guldklumperne. Knus og varme tanker

  8. Det er dejligt at høre fra dig igen, men hvor er det træls, at du skal kæmpe så meget med tand- og rygproblemer. Klem og rigtig god bedring!

  9. Jeg tilslutter mig alle de andres bemærkninger. Håber snart der er lidt fremgang i sigte.
    Uanset hvad, så er det dejligt at høre et lille pip om hvordan det går dig. Knus herfra.

  10. Når man læser om alle dine problemer, kan ens egen da hurtigt blive af de små …
    Dejligt at høre lidt fra dig og se nu at blive rask igen🙂

  11. Det er dejligt at høre fra dig igen, selvom budskabet ikke er det bedste. Synes faktisk at det er noget rigtig møg at du skal rammes igen og at det du havde glædet dig til i foråret efter din alvorlige sygdom er blevet dig forbudt.

    Vi sender dig gode tanker og smilende energi herfra…

  12. Som Per Teilmann skriver bliver ens egne problemer meget små, når man læser, hvad du må gennemgå, Annemarie. Jeg håbede, du var på Dallund og godt på vej til at finde dit gamle jeg igen.
    Den træthed må være forfærdelig udmattende. Jeg håber virkelig snart det vender til det bedre. Selvfølgelig skal du have betalt tandbehandlingen. Der kan ikke være tvivl om, at det er sygdommen, som er skyld i skaderne.
    Tænk ikke på, at du skal kommentere på dine indlæg. Man bliver bare så glad for at høre fra dig ind imellem.
    Jeg krydser fingre for, at rygskaderne kan afhjælpes med genoptræning.
    Det er nogle skønne billeder af børnene🙂
    Klem til dig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s