!Solsorten..

kommer og spiser æbler hos, masser af dem, her hvor det har været så koldt. Heldigvis har Fakta tilbud på dem i øjeblikket så jeg kan holde dem med sund kost og for at være sikker på at de kommer og fløjter  for mig til foråret .

Lige i øjeblikket sker der ikke så meget her, dvs. jeg render til træning og afspænding, får handlet lidt sammen med mor, der går og døjer med sin ryg i øjeblikket. Min har det meget bedre og jeg kan mærke at jeg har fået lidt mere styrke tilbage i benene, og i ryggen. Det er dejligt ikke at være så handicappet mere, at jeg kan begynde at lave nogle ting herhjemme, som f.eks selv at bære vasketøjet op fra kælderen og at tage de tunge gryder ud af skabet. Jeg døjer desværre stadig med abstinenser fra nedtrapningen af morfinplastrene, det tager sin tid før jeg er ude dem, da det skal gå lidt langsommere med at sætte dosis ned. I stedet for hver 3. dag skal det være hver 6. dag at dosis nedsættes så følgerne ikke bliver så slemme, men de er slemme, abstinenserne, og de bliver forstærket  i forbindelse med at jeg har den psykiske reaktion (belastningsreaktion) med vreden, angsten og tristheden i forbindelse med at have haft cancer og at ens liv ikke bliver det samme som før.  Jeg prøver at se de gode og positive ting, men det kan sgu være svært ind imellem, især når alt smager af salt og at jeg i øjeblikket ikke danner ret meget mundvand, hvilket også gør det svært at få maden ned, der skal en hel del væske til, enten i form af vand eller sovs. Jeg håber virkelig at det med tiden bliver bedre, de kloge hoveder siger at der kan gå op til et år før at det bliver nogenlunde normalt, men bare det så bliver bedre så vil jeg være glad.

Det er også lidt svært at acceptere at energien ikke er den samme som før, det er svært når jeg er vant til  sådan tjep tjep at få ordnet en masse ting, nu skal jeg være glad hvis jeg får ordnet et par ting om dagen. Jeg ved godt at det er normalt efter sådan en hård omgang, men det er svært at acceptere, og jo jeg har haft en masse energi, f.eks i december måned, men nu er jeg jo også på vej ud af den døs som morfinen har holdt mig i, hvor ens følelser også bliver dopet så man ikke føler så meget. Jeg er glad for at jeg har kontakt til en psykolog, dvs. i øjeblikket bruger jeg psykologen fra palltionsenheden, hun kender til reaktionerne efter en cancerbehandling. Jeg er ikke utilfreds med min egen psykolog, og vil også bruge hende igen, når jeg er færdig med at gå på “smertekliknikken”.

Og så savner jeg de to små, heldigvis for Facetime, men hvor jeg trænger til at holde dem. Og så vil jeg gerne have noget sol, for dælen hvor er det trist med det gråvejr, det hjælper da slet ikke på humøret, og så må vinden og sneen gerne fise af, jeg gider det ikke mere! Hader januar måned og det har jeg altid gjort, den føles som to måneder!!IMG_4491 IMG_4492

28 thoughts on “!Solsorten..

  1. Det er i hvert fald dejligt, at det går fremad, og at din ryg har det meget bedre, og du har fået lidt mere styrke tilbage i benene. Fine billeder🙂 Klem og rigtig god bedring!

  2. Kære Annemarie. Ja det er stadig op ad bakke, men du må tro på det bliver bedre. At trappe ud af morfin, er en heftig omgang. Januar er slut nu, dagene bliver llngere, og lige pludselig er det forår..
    Knus og varme tanker til dig.

  3. De solsorte kan fortærer mange frugter på en dag :0)
    Alt tager den tid det tager. Tror ikke man skal prøve at få det overstået for hurtigt, for krop og hjerne skal være med.
    Men jeg forstår godt at du vil ud af det, for det er samtidig ensbetydende med at du er ved at være dig selv igen. Når foråret kommer kommer forhåbentlig også de mere lyse tanker og oplevelser som en hjælpende hånd.
    Pas godt på dig selv og stort knus

  4. Æv, det er en voldsomme efterveer, du stadig kæmper med😦 Jeg ved, at sådan en morfinudtrapning kan trække tænder ud, men aner jo i virkeligheden ikke, hvad det vil sige. Det skal man nok have prøvet selv for at kunne snakke med om. Men det med januar, kulden, vinden, mørket og sneen er jeg helt med på. Det gider jeg heller ikke mere. Som i slet ikke. Godt, det er februar i morgen. Og weekend. Måske kan du lokke Svesken og Banditten på besøg🙂

    • Nej vinter gider vi ikke mere, det er så anstrengende med alt det tøj. Og nej de kan desværre ikke komme på besøg i denne weekend. ;-D

  5. Det ER en vildt sej omgang, du har været igennem, men prøv at fokusere på fremgangen og lad være med at sammenligne med, hvad du kunne før diagnosen. Siger lommepsykologen her …😉
    Jeg er bare så glad for, at jeg kan mærke trætheden forsvinde ganske langsomt. Langsomt, men sikkert. Jeg har også fået at vide, at der går mellem et halvt og et helt år.
    OG at alt det kemohalløj har lagt mindst fem år til min fysiske alder. Jeg tror det er nærmere 10, og så er det sgu da ikke underligt, at man føler sig en anelse svækket …

    • Jeg kan da også godt mærke at trætheden forsvinder efterhånden som jeg får brugt min krop mere og mere, og jo jeg fik også at vide at det kan tage helt op til et år før trætheden forsvinder.

  6. Det er sørme længe at vente et år, før alt er normalt, men glæd dig over den fremgang du mærker – det er så godt. Nu er det snart februar, dagene bliver længere og det er til at se en ende på vinteren. Jeg går også og ønsker mig, at vi da bare kunne være i marts… og så vil jeg sørme gerne snart se noget solskin!

    Det er super livsbekræftende med din æble-spisende fugle. Flotte billeder du har taget af dem.

  7. Kære Annemarie. Ting tager tid, og det gør det også at komme sig oven på sådan en omgang du har været ude for. Du er blevet opereret i et område, som har påvirket din lyst til mad og din evne til at spise, der har også været smerter efterfølgende, og det er ikke så sært. Der er mange nervebaner involveret i det område. Derudover er der også det psykiske aspekt i det ikke at kunne spise som vanligt. I vores kultur er måltidet forbundet med det sociale, og det gør det ekstra svært for mennesker, som ikke kan spise på “normal” måde. Klap dig selv på skulderne , du har gjort det godt, og et år er kort tid i forhold til det du har været igennem, du er sej. Knus herfra.

  8. det er en hård omgang at komme igennem, jeg føler med dig og forstår dine tanker, men jeg lover dig, at det bliver bedre, men som den overlæge sagde der opererede mig i72 sagde
    til mig ” du er kommet på en anden perron” , det har jeg tit tænkt på i alle disse år.
    Kærlige vinterknus Marianne

  9. Goddag ! Vi har en massa starar och skator som brukar sitta i träden utanför och äta rönnbär. Det är roligt att sitta och titta på dom.Ha det bra !

  10. Det er et sejt forløb. Jeg kan godt forstå, at humøret ikke altid rækker, og at det er møgirriterende. Solsorten er en herlig gæst. Jeg fornøjer mig tit med at kikke på, at den spiser æbler i haven.
    God weekend og knus til dig…

    • Nej det er ikke altid som du skriver at humøret rækker til ret meget, men så kan jeg da glæde mig over fuglene. ;-D knus og god søndag til dig.

  11. Jeg har besøg af en flok sjagger for tiden, så de har tømt haven for de æbler, jeg ikke selv har fået samlet op🙂 Når de rejser videre til en anden have, så bliver der plads til solsorten igen. Lige nu holder den lav profil, fordi de er så mange.
    Op med humøret. Der er lys forude, jeg synes allerede man kan mærke forskel fra januar, der var så frygtelig mørk. Du er igennem, det kan kun gå fremad. Jeg sender al den støtte, det er muligt gennem cyberspace🙂

  12. Den træthed og manglende energi har jeg hørt meget om fra mor, og det er nok sandt som hun siger, at det forstår man ikke, hvis man ikke selv har prøvet det. Den træthed kan slet ikke sammenlignes med den de fleste mennesker får en smag af nogle få dage om året. Hun kaldte det sygelig træthed.
    Nu er februar i hvert fald startet, og apropos din bemærkning til den anden perron du nu står på, hold k… hvor jeg grinede🙂 Jeg håber du snart finder stedet, hvor du kan få den togbillet😀

  13. Nej man skal nok selv have prøvet det for at forstå trætheden og afmagten over at være kommet i den situation. Og godt at jeg kunne få dig til at grine. ;-D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s