! Belastningsreaktion.

Sådan en er jeg rendt ind i. Og hvad vil det sige ? Jeg tuder hele tiden, jeg bliver meget vred over stort set ingenting, og jeg orker næsten ingenting.Jeg kan slet ikke tage mig sammen til at lave noget, sidder bare i øjeblikket og glor lige ud i luften eller på fjernsynet.  Jeg har ingen appetit, at lave aftensmad tager hundrede år, bare det at skulle snakke med nogen kræver store anstrengelser fra min side. Jeg bliver ked af det og gal over at have det sådan, nu hvor har jeg stået sygdommen, behandlingen og smerterne igennem hvorfor får jeg det så dårligt nu! Så lige nu kommer der ikke så meget fra mig på bloggen, har simpelthen ikke overskuddet til at blogge i øjeblikket, men jeg vender forhåbentlig snart tilbage, håber jeg. IMG_4143

En fin rød amarylis jeg fik af Jimmi til jul men som først er begyndt at blomstre for nylig.

18 thoughts on “! Belastningsreaktion.

  1. Kære du, sikke noget at du nu får denne belastningsreaktion oveni. Jeg håber, din psykolog kan hjælpe dig med hurtigt at blive dig selv igen, og at din familie lytter og giver en hånd med de praktiske ting. Tanker og klem

  2. Kære Annemarie, giv du dig tid til at få alt på plads, jeg håber at støtten til dig fra familie og professionelle fortsætter, du har brug for det. Knus

  3. Jeg tror ikke, at det undrer nogen kære ven. Det må have været et kolosalt pres, og sådan som du har holdt hovedet højt, må der komme en reaktion, når det værste er overstået.

  4. Jamen altså! Lige nu, hvor du skulle være glad! Hvor er det uretfærdigt. Man har altså de særeste reaktioner sommetider. Jeg håber du kan blive hjulpet videre hurtigst muligt.

  5. Der er ikke noget at sige til, at du ikke har overskud til at blogge – bare rolig, vi venter alle sammen til du atter er fit for fight. Egentlig synes jeg, det er helt naturligt, at der kommer en reaktion efter det barske forløb, du har været igennem, hvor du virkelig har kæmpet for at holde hovedet oven vande. Man kan være stærk i en lang periode, men det kan godt hævne sig lidt bagefter. Prøv at gøre nogle ting, du plejer at føle glæde ved, det kan da være, at du stadig kan føle glæde ved noget af det samme stadigvæk – og brug psykologen rigtig meget, det er derfor, hun er der.

  6. Jeg kan ikke sige det klogere end de ovenstående, derfor vil jeg bare ønske dig det bedste videre forløb. Tag dig tid til at komme dig uden forpligtelser af nogen art.
    Klem Marianne

  7. Jeg tror det er en fuldstændig normal reaktion – jeg kender den også. Du skal ikke tænke på at blogge – det skal nok komme når du har overskud til det. KNUS

  8. Kære Annemarie. Som andre allerede har skrevet, så er det vel helt naturligt, at der kommer en reaktion oven på det enorme pres, som både krop og psyke har været udsat for. Tid, fred, samtaler med de nærmeste og psykologen skal nok få has på det, men det er godt nok træls for dig! Du vender tilbage, når overskuddet er der – vi løber ingen steder🙂

  9. Kære du… jeg kan godt forstå at du har det sådan for du har kun en vis mængde stærkhed i livet. En fast mængde som du normalt kan dele ud over et helt år sammen med en tilsvarende mængde svaghed. Du har været stærk for dig selv, for Jimmi og for din familie og dine børns familie i et halvt år. Lige så stærk du har været lige så svag kan du blive – og i en længere periode. Det er helt ok! Og fuldt forståeligt for alle… håber jeg da.

    Vi tror vi kan gå rundt og bare blive glad for en positiv besked fra lægen efter lang tids sygdom, men så enkelt er det jo ikke når indholdet af beskeden er landet og trukket helt ind i sjælen.

    Du har frygtet for dit liv og helbred og har lidt med ulidelige smerter… det ligner lidt noget man kender fra andre ting.. og som skal tages alvorligt. Meget alvorligt. Godt du har en kontakt til en psykolog så det ikke bliver noget mere permanent i dig.

  10. Altså søde dig….
    Jeg kan nu godt forstå, at gassen går af ballonen nu, og at du får nogle kraftige reaktioner. Du har både håndteret smerte og angst i store doser, samtidig med, at du har forsøgt at holde hovedet højt. I stedet for at være irriteret, skal man måske se det positive i, at reaktionen kommer, og at du får renset lidt ud i vrededepoterne. Jeg lader mig altså ikke vippe af, så jeg venter pænt, til du er klar til dine skønne skriverier igen. Knus og gode tanker herfra.

  11. Åh altså, arme dig😦 Som så mange andre tror jeg, det er en ret normal reaktion, selv om den kan virke noget bagvendt. Jeg håber, du VIRKELIG formår at trække al den nødvendige hjælp ud af din psykolog, for det er nok derfra hjælpen skal komme nu. Og hvis du ikke selv orker det, så må Jimmi skubbe dig afsted. De bedste tanker og gode ønsker til dig.

  12. Selvom det ikke hjælper dig nu – så siger jeg også, at det er helt normalt. Jeg kender det – og jeg kan selv stadigvæk rende ind i sådan en reaktion.
    Giv tid, giv tid – og giv dig selv lov til bare at sidde og stirre ud af vinduet.
    Varme tanker og knus herfra.

  13. Kære Anne Marie!
    Jeg ønsker dig alt det bedste , håber du kommer over de triste tanker ,sikkert en normal reaktion oven på den angst du har gået og båret på i så lang tid, du skriver bare igen når du får lyst ,ellers bare gi dig selv lov til at glo ud af vinduet , sender dig varme tanker , kram

  14. Kære Anne Marie! Når jeg tænker på, hvad du har været igennem, så tror jeg, at det er en normal reaktion og fase du er inde i lige nu. Du har været så stærk, du har klaret så meget og nu er batterierne brugt op. Jeg glæder mig til, at du har overskud til at vende tilbage til Blogland.
    Pas godt på dig selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s