! På smerteklinikken.

Forleden dag ringede de fra smerteklinikken på Herlev at de havde en tid til mig i går. Det var rart endelig at få kontakt med nogen der har styr på alt det medicin jeg indtager, og det er ikke nogen kritik af min egen læge, han har været fantastisk til at tale med mig når jeg har haft brug for det, og for at hjælpe på den bedst mulige måde. Men som han lægen) også siger de er bedre til det med smertelindring/kvalmestillende på Palliationsenheden. (Jeg kalder det smerteklinikken, lidt lettere at huske!).

Jeg fik en rigtig god snak med en læge og sygeplejerske, som IKKE starter med at tage prednisolonen fra mig, for som lægen sagde, med baggrund i min sygejournal med to indlæggelser og tre nedture (kvalme og opkastninger, lungebetændelse, og refeeding syndrom,) så var der ingen grund til at tage den fra mig. Men vi skal finde en dosis der passer stille og roligt.

Vi prøver med at sætte dosis op på morfinplastret, så jeg kan undgå at tage morfinpiller, men har dem som backup hvis jeg pludselig får ondt i halsen. Det er bedre at plastret er højere, bl.a.fordi piller giver forstoppelse og kvalme.  De ringer så i dag for at høre hvordan det går efter dosis er sat lidt op, men den skal nok være lidt højere, så jeg kan synke uden at det gør ondt. Jeg vil jo rigtig gerne af med sonden og kunne spise alle måltider uden at det skal være flydende mad. Det gør ikke noget at det er hakket kød, kylling og fisk jeg skal spise, stegeflæsken må jeg nok vente lidt med endnu, men bare det at kunne få den sonde ud ville gøre mig rigtig glad. Men jeg skal nok  lige tale med  diætisten, som også er tilknyttet smerteklinikken, inden jeg selv hiver sonden ud!

På mandag skal jeg tale med en fysio-terapeut, evt. få nogle styrkeøvelser så jeg kan få bygget nogle muskler op igen, og få et program der er mere målrettet til mig end til en hel gruppe, som det f.eks.er på plejecentret. 

Det var dejligt og en lettelse at få talt med nogen, ind imellem har jeg følt mig som Palle alene i verden, det kunne have været smart  at Hillerød Hospital  havde kontaktet smerteklinikken i Herlev inden de udskrev mig, når de var klar over hvor mange smerter jeg havde og hvor meget medicin jeg fik! Men godt at sygeplejerskerne/lægerne på onkologisk afd. fik kontaktet smerteklinikken så jeg nu er i gode hænder.

IMG_1242 IMG_1236 IMG_1237

IMG_1217

Her får I nogle billeder af min Amarylis, købt i Netto, til 20-30 kr, som står og blomstrer så flot, og jeg nyder den meget.

20 thoughts on “! På smerteklinikken.

  1. Godt at nogen sørgede for at du blev tilknyttet smerteklinikken. Jeg krydser fingre for at I sammen finder ud af den rette dosering, så du kan komme af med sonden. God weekend til dig🙂

  2. Hvor er det godt, at du nu kan komme på smerteklinikken og er i gode hænder. Ja, det havde virkelig været smart, hvis Hillerød Hospital havde kontaktet smerteklinikken, inden de udskrev dig. Klem

  3. Flotte billeder af din amarylis🙂 Godt, at du nu er i gode hænder på smerteklinikken. Men hvor er det dog kompliceret at smertedække uden at lave rav i den på andre områder. Håber, I sammen kan finde balancen.

  4. Godt du så hurtigt fik en tid på smerteklinikken. De gange jeg har fået prednison har jeg ikke måttet trappe ud hurtigt. Det har været over mindst ½ år. Kroppen skal kunne følge med til at producere det igen. Håber du får en god weekend. Knus

  5. Uf altså – har du virkelig stadig så ondt, at du er på morfin? Av av av.
    Men nu er du i de bedst mulige hænder, så nu må og skal det gå den rigtige vej for dig!
    Jeg forstår dæleme godt, at du glæder dig til at komme af med den sonde.
    Pøjpøj med det videre forløb.

    • Ja jeg har stadig ondt, det tager sin tid, men der er jo heller ikke gået to måneder endnu, det ville der jo gå hvor bivirkningerne topper, og så begynder at gå ned igen. Og tak. ;-D

  6. Hallå Reijen ! Här har det varit lugnt och stilla. Bra att du har fått kontakt med en läkare som kan hjälpa dig. Vi har idag Lucia köpt några lussekatter i vår lilla affär och ska äta dom ikväll när vi ser på TV. Ha en fin Luciahelg !

    • Hejsa Janne, Vi har også Lucia dag i dag, hvor børnene synger mange steder. Lucia-katte/bullar smager godt. ;-D God weekend til jer.

    • Det er godt at vide at der bliver taget hånd om mig igen, synes det andet var lidt mærkeligt, når jeg nu får så meget medicin. Og ja den er bare lykken, en god investering, nu skal der bare investeres lidt mere tid i den. ;-D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s