! Hvordan går det ?

Her lidt over en månedstid efter endt strålebehandling kommer en lille opdatering. Efter omstændighederne har jeg det godt, selvom jeg godt kan mærke at jeg har været igennem en hård behandling. Fysisk er jeg meget slap, der skal jeg i gang med træning. Lige nu går jeg et par gange om ugen hos en fysioterapeut og får løsnet lidt op for spændningerne i nakken, og jeg er også begyndt at gå til psykolog. Hos fyssen har jeg også fået et par øvelser til at spænde op i bækkenbunden da korsettet er blevet meget slap,  og så starter jeg op med powerwalking. 

Jeg har også været i kontakt med en ergoterapeut på det lokale plejecenter, for at sikre at jeg kan bruge munden igen og får lavet mine mundøvelser. På centret er der fysisk træning 3 x ugentlig af halvanden times varighed med forskellige styrkeøvelser og lidt afspænding. Men det bliver først i det nye år, lige nu skal jeg starte op med powerwalking og de øvelser som jeg har fået hos fyssen så jeg kan få muskler tilbage i på kroppen som er blevet lidt tynd. I sidste uge fik jeg taget nogle blodprøver, de er allesammen fine, jeg får de proteiner jeg har behov for, ikke så jeg tager på, men holder vægten, så jeg må i gang med flødesovsen.  Mit immunforsvar var også fint nok til at jeg kunne blive influenza-vaccineret så det blev jeg i går. Og det er en god ting, ikke så smart at ligge sig med sådan én influenza lige nu.

Der går stadig meget tid med at spise igennem sonden, men jeg er også begyndt at spise ved siden af. Jeg skal bare selv lige minde mig om at jeg er sulten, hvilket lyder mærkeligt, men det må være fordi kroppen og hjernen har vænnet sig til sondemaden. Hakket kød, tomatsuppe, kogt kyllingekød, smørstegt toast og spejlæg, blødkogte æg, smoothies, juicer, småkager, chokolade, flødeboller, pandekager, te og kaffe, alt hvad der er let at tygge kan ryge ned, selvom jeg ikke er helt smertefri endnu. Men vand smager stadig en smule metallisk, danskvand med citrussmag er bedre, eller hjemmelavede juicer.  Derfor har jeg også sonden så jeg er sikker på at få dækket mit energibehov, som stadig er meget stort, da jeg jo er i gang med at hele op. De kloge hoveder har jo også sagt at det tager omkring 2 måneder før man er helet op, og der er jo “kun” gået lidt over en måned. Men jeg glæder mig da helt vildt til at komme af med den sonde.

Jeg er som sagt også startet hos psykolog, har været der  3-4 gange, det er okay, også fordi lige nu begynder der at komme en masse tanker, jeg skal jo til 2 måneders kontrol i starten af januar, og jeg er da nervøs for svaret. Jeg prøver på at holde humøret højt, og det går for meste også fint, men tankerne kommer desværre buldrende tidligt om morgenen, sådan ca ved 3-4 tiden og så kan jeg lige så godt stå op og foretage mig lidt som ikke larmer og vækker Jimmi. Men jeg er glad for at jeg kan gå til psykolog og fys-behandling, dejligt at der findes sådan en ordning igennem mit arbejde.

Jeg går også og venter på at en smerteklinik skal kontakte mig, så jeg kan begynde at trappe lidt ud af smertemedicinen, de havde lovet at ringe fra hospitalet men jeg har intet hørt endnu, så jeg kontakter dem selv senere i dag. Det eneste jeg er bange for det er hvis de tager prednisolen fra mig at jeg skal få kvalme og opkastninger igen, det kan jeg slet ikke overskue at blive så dårlige en gang til. Jeg håber at de har noget andet de kan give (udover det kvalmestillende jeg får i forvejen), eller at vi kan finde en dosis prednisolon, der ikke er så høj men holder kvalmen væk, indtil bivirkningerne fra kemo og strålebehandlingen er helt aftaget.

Men jeg er da glad for at kan få nogle oplevelser igen, og tage til Lyngby og gå ose lidt rundt, så jeg ikke bare sidder herhjemme og glor. Tiden går heldigvis hurtigt, og det er jo hyggeligt med julen, med lys både udenfor og indenfor, og så når det er koldt, et dejligt hjemmestrikket halstørklæde og hue, som min søster strikket, så jeg ikke skal fryse om halsen eller ørerne.

IMG_1192 IMG_1203 Farven ser grå ud på billedet, men det er en mørk beige. Og nej billedet er ikke en “selfie” men bare mig med mit kamera.

24 thoughts on “! Hvordan går det ?

  1. Du ser godt ud. Nemlig – det gør du altså. Jeg har lige siddet og set på alle jeres fantastiske familiebilleder. De er da guld værd.
    Sikke mange aftaler, du får i kalenderen. Det lyder lidt klichéagtigt, men jeg bliver sådan grebet af en glæde over, at vi er et sted, hvor den slags tilbud er, og hvor der bliver sat ind, så man kommer godt igennem et forløb som dit.

    • Tusinde, jeg prøver på at se godt ud, det hjælper også på mit humør. Og det er dejligt at komme lidt ud, og ja det er godt at man kan blive hjulpet meget, heldigvis. ;-D

  2. Pyha, det er en barsk omgang, men dejligt at læse om alle de små fremskridt, du fortæller om. Nu håber jeg, du meget snart kan undvære sonden og begynde at leve et normalt liv igen. Klem!

  3. Hver gang jeg ser et indlæg fra dig, går mine tanker til hvordan du egentlig har det, så det er dejligt med en opdatering. Familiebillederne i de sidste indlæg, fik mine tanker hen på at du så mere rund og sund ud. Det er så snyd, kan jeg forstå😉 måske er det ‘bare’ fordi du trodst alt har det bedre. Hvem pokker ville ikke også få dumme tanker, man slet ikke skal tænke, når man er i sådan en situation, som du er. Du piber ikke, i hvert fald ikke her på bloggen😉 Jeg ønsker dig en rigtig god spadseretur i dag

    • Jeg har det heldigvis bedre, og nej det er svært at tænke når der er så mange tanker der banker på, men jeg prøver på at holde humøret så højt jeg kan, der er jo heldigvis gode prognoser og jeg prøver på at finde positive ting, og ting der gør mig glad, og det gør bl.a. at gå ture. Og tusinde tak. ;-D

  4. Som Pia skriver, er det rigtig rart at høre om hvordan det går. Det er godt at læse om de tilbud, du har taget imod, det tror jeg vil gavne dig i længden. Varme tanker og knus🙂

  5. Skønt hue! Hvad er pomponen lavet af? Jeg synes også, at du ser godt ud🙂 Forbløffende godt, hvis du stadig er slatten som en karklud indeni. Og det er der jo ikke noget at sige til, hvis du er – slatten altså. Men dejligt, at det trods alt går så meget bedre, at du både kan se familien og komme lidt ud i ny og næ. Dejligt, at du har en sundhedsforsikring, der kan hjælpe dig med både fys og psykolog. Det er virkelig guld værd. Og pøj pøj med smerteklinikken. Forhåbentlig kan de finde en balance til dig, hvor du kan blive trappet ned/ud uden at få kvalme igen.

  6. Øhhh, godt spørgsmål, med pomponen det ved jeg faktisk ikke. ;-D Og det dejligt at se de små igen, og ja sådan en sundhedsforsikring er guld værd. Og nu må jeg så bare vente på at smerteklinikken kontakter mig, ellers ringer jeg selv til Herlev igen. ;-D

  7. Dejligt med en opdatering på dit (vel)befindende og så godt at det går fremad. Jeg er enig med de andre – du ser virkelig godt ud. Jeg krydser finger for at de finder den rigtige medicinbalance, så du ikke skal slås med kvalmen igen og måske endda får mulighed for at ‘mæske’ dig med julemad, uden at have dårlige samvittighed over at det feder😉

    • Tusinde tak, og jeg krydser også fingre for at jeg slipper for kvalme, og det er dejligt at jeg kan spise masser af sovs med fløde i og masser af chokolade. ;-D

  8. Tusinde tak for opdateringen, det er altid dejligt at høre fra dig. Hvor går det dog fint fremad efter at din krop har været helt smadret af kemokuren. Det ville være fint, hvis I kunne ramme en anden balance med din Prednisolon, så du stadig har den og kan styre din kvalme. Min tidligere læge sagde altid, at man må prøve sig frem indtil man ser, hvad der virker.

    • Velbekomme, og desværre er jeg stadig svag i kroppen, men er gået i gang med øvelser og lidt powerwalking så jeg kan få bygget lidt muskler og styrke op igen. Og jeg håber også at vi kan finde en balance så jeg undgår kvalmen. ;-D

  9. Langsomt, men sikkert, skal man vist tænke i sådan en situation. Jeg fik at vide, at der kan gå lang tid, og at jeg ikke måtte miste tålmodigheden, for på et eller andet tidspunkt er det i orden igen. Du får prednisolon hele tiden? I hvilken dosis?
    Du må se på de lyse sider: Jeg har det indtryk, at det var denne møgsygdom, der bragte dig og din søster sammen igen?
    Jeg håber virkelig, at du vil blive i stand til at indtage lidt julemad.

    • Det har du nok ret i. Og ja på et eller tidspunkt så er tingene nogenlunde som de var før, forhåbentlig. Ja jeg får prednisolon hele tiden, 1 x 25 mg, og 1 x 12,5 mg om dagen, men jeg skal snart på smerteklinik, så må vi se om der skal skæres mere ned, eller de kan tilbyde noget andet.
      Jeg ser også på de lyse sider og jo det var den møgsygdom der bragte os sammen, så noget godt har den da gjort. ;-D Hvis jeg bare kan spise noget sovs og kartoftler så er jeg glad. ;-D

  10. Det må jo nødvendigvis tage lidt tid efter alt det du har været igennem. Vigtigst af alt, syns jeg, er at du tilsyneladende har fået glimtet i øjnene tilbage🙂

    • Det tager tid, men ind imellem kan jeg godt tabe tålmodigheden lidt. Og tak, jeg har det også bedre, og føler mig godt tilpas. ;-D

  11. De varmeste hilsener til dig – du har bare været så tapper. Og hvor ser du godt ud med den skønne hue!
    Knus Marianne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s