Sidder og tuder lidt..

her til morgen af bare glæde. Det gjorde jeg også i går da jeg så Naja, men heldigvis tog Sveskemusen det i stiv arm at Mormor græd. Hun spurgte bare; hvorfor græder du Mormor? og så måtte jeg jo sige at man kan også græde når man bliver meget glad, og det var helt fint med hende, så det var godt at jeg ikke skræmte hende med at tude. Lillemand sov i klapvognen i et par timer, men da han vågnede kom han også bare hen til mig som om det ikke var over 2 måneder siden han havde set mig sidst og han ville også gerne have møsser, han stadig en kyssegøj, heldigvis. Og Najas sprog, siger de i børnehaven, er lige så godt som dem der skal starte i skole til sommer, hun er sgi en lille kvik en, siger den stolte Mormor. DSCF2493-002 IMG_0740    Og Elias han går selv nu, han stavrer rundt helts med en ske i hånden, fluesmækkere er yt!IMG_0680 IMG_0688

DSCF2477-001Naja og Elias havde en gave med til mig, et Kähler lyshus (højhuset)  og Naja havde lavet en tegning, og hun læste op at hun havde skrevet; med kærlig hilsen fra Naja, ja så får man sgu da tårer i øjnene igen!DSCF2509-001Hun skulle også prøve at hjælpe Mormor med at spise men det var lidt hårdt at skulle trykke på sprøjten, så det måtte jeg selv gøre. Men hun og Elias tog det helt pænt at jeg havde sådan en “snabel” hængende selvom man lige skulle passe på at Elias ikke hev ud efter den.  IMG_0687 Morfar og Naja legede med pistoler fra hospitalet, Elias fik allernådigst lov til at kigge på. IMG_0850 Den skønne Lillemand, lige til at spise.Naja og Elias 30-11-2013 Eos 6D Og så have Olde fundet noget “klæde ud tøj” så Naja kunne lige lave en hula hula dans for os, hun går også til rytmik, selvom hun hellere vil spille fodbold!

Det var nogle skønne timer sammen med de dejlige unger, jeg havde bare glædet mig så meget til at se dem igen, og det skal jeg igen på lørdag, hvor vi skal til Elias 1 års fødselsdag.

24 tanker om “Sidder og tuder lidt..

  1. Jeg er en rigtig tudemor, så jeg har lige delt en glad tåre med dig. Dejlige billeder af dejlige unger og deres fantastiske mormor. Knus og god 1. søndag i advent.

  2. Jeg kan søreme godt forstå, du fik lidt mere end en lille klump i halsen over endelig at se de dejlige unger igen 🙂
    Sikke da et skønt sving hun har i hofterne, den unge dame – den hulahula-dans ville jeg godt have set i virkeligheden 😀

    • Det var en meget stor klump, men så dejligt at få lov at holde om dem igen og få nogle kysser og krammer. Og ja hun er bare så sød at se på når hun danser, det har hun altid været. ;-D

  3. Årh hvor er det skønt for det at se dem efter så lang tid. Kan sørme godt forstå du blev rørt og bevæget over det. Håber i får en god december måned 🙂 Knus

  4. Der er sørme ikke noget at sige til, at du blev helt rørt over at se dem. Det er også rigtig længe siden, og tiden går så stærkt med de små størrelser. Jeg er sikker på, at du kan se den udvikling er gået igennem, siden du har set dem sidst.
    Hvor er det dejligt at se at den lille fyr vokser så hurtigt. Tænk jeg synes lige at han er blevet født.
    Hav en rigtig god første søndag i advent.

    • Det er længe siden og det går bare stærkt med dem. Og ja tænk han er lige straks et år gammelt. Tak og i lige måde. ;-D

  5. Skønne skønne unger!!
    Det går godt nok stærkt. Elias tæt på 1 år…
    Håber du har lagret alle de dejlige oplevelser, så du noget at nyde indtil på lørdag, hvor der kommer endnu flere oplevelser til samlingen.
    Dejlig 1. advent og knus

  6. Selvfølgelig kan man græde af glæde..:-)
    2 mnd. er også meget længe siden du så de små.
    Sikke en skøn hula pige..hun er bare dejlig..:-)
    Tænk at Elias bliver 1 år, synes ikke det er længe siden han lå i mors mave.

    Rigtig god advent søndag til jer.

    Lisbeth

  7. Hvor bliver jeg stjerneglad af at se på de skønne billeder. Og selvfølgelig skulle Naja hjælpe dig og så danse en glædesdans. Og Elias er herlig som han står der og holder øje med hvad Naja finder på 🙂

  8. Nu sidder jeg også her og lader en tåre falde af glæde på dine vegne.. Dejligt at se dek skønne guldklumper igen.
    Knus til dig.

Skriv en kommentar