! Og nu ligger jeg så her!

På Hillerød hospital, øre, næse og halsafd. Her skulle de være bedre til at smertedække efter strålebehandling, de får en del patienter som har mange smerter i forbindelse med endt strålebehandling. Det er jo lige nu og de næste par uger at bivirkningerne topper. Men jeg har det bedre, er dog ikke smertefri endnu men håber da at komme hjem i morgen eller på lørdag. Får stadig ikke sovet meget ad gangen, så jeg vil også glæde mig til en hel nattesøvn. Buketten fik jeg af ungernes far, min eksmand, det var sødt af ham. Og jo Jimmi besøger mig hver dag men i weekenden bliver motorcyklen pakket væk, så derfor skulle jeg gerne komme hjem da det er lidt besværligt med at komme til Hillerød med de offentlige.

20131107-165553.jpg

30 thoughts on “! Og nu ligger jeg så her!

  1. Sikke en smuk buket du har fået og dejligt at høre, at du nu er det sted, hvor de er bedst til at smertebehandle efter strålebehandling. Rigtig god bedring! Jeg håber, du meget snart er hjemme, så du kan få dig en god nattesøvn. Klem

  2. Jeg håber snart at du får det bedre så du kan komme hjem og samle styrke… God bedring knus

  3. Hvis bare de finder ud hvad du skal have og hvordan for at være smertedækket, vil du da også have det meget bedre hjemme hos din mand, så jeg krydser fingre for at de rammer rigtigt fra starten, men ellers sørg for en åben indlæggelse.
    Smuk buket fra din ex. Knus herfra🙂

  4. Du får da oplevet Regionens hospitaler.. Tænker du 100 gange hellere ville se dem som besøgende end som indlagt. Håber der kommer styr på smertebehandlingen, så du kan komme hjem.
    Stort knus til dig.

  5. Sikke da en smuk buket. Håber du snart har det så godt at du kan komme hjem – det er nu engang der man har det bedst🙂

  6. Du kommer da godt nok noget omkring! Og selv om det overhovedet ikke er spor sjovt, er det da godt, at man gør, hvad man kan – inklusive at flytte dig – i forsøget på at få dig smertedækket. Jeg håber for dig, at de hurtigt finder den helt rette kombination af smertestillende medicin til at gøre dig smertefri uden samtidig at gøre dig helt skæv.

    • Det er godt at de prøver hjælpe og de har mange strålepatienter heroppe så de har prøvet det før. Lige nu er jeg er lidt groggy men det kan også være mangel på søvn og mad.

  7. Jeg håber meget, at det hurtigt vil lykkes Hillerød at finde den helt rigtige smertedækning til dig. Der er ikke noget at sige til, at du gerne vil hjem, men er det trods alt ikke bedre at blive, til behandlingen er optimal?

    • Jeg bliver skam til jeg er ok til at komme hjem, jeg har jo selv bedt om hjælp og så skal jeg også tage imod den.😉

  8. Du kommer da noget omkring i sygehusvæsenet, det må være dig vi skal spørge til råds omkring sygehusvalg😉 Håber virkelig de kan hjælpe dig; nu må du gerne få det bedre!

  9. Håber du snart kan komme hjem …
    Selv om hospitaler er rigtig gode, er det at komme hjem til egne ting og seng den bedste helbredelse.

  10. God bedring og jeg håber snart at bivirkningerne går den anden vej. Dejligt med lidt smukt at kigge på🙂 knus

  11. Det er godt, at du er i gode hænder, og forhåbentlig finder de god smertedækning til dig nu. Det er et ondt forløb. Buketten er så fin. En dejlig tanke fra dine børns far. Knus og de bedste ønsker herfra.

    • Det er et ondt forløb, men heldigvis virker de meget dygtige heroppe. Ja det er en fin buket og en sød tanke fra ungernes far. Knus og tak.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s