Min storesøster My..

står også trofast ved min side i denne her hårde periode. Hver mandag tropper hun op kl. 9.00 på Herlev Hospital så jeg ikke skal sidde alene hele dagen, da det ellers godt kan blive en lang dag med både kemoterapi og strålebehandling. Jeg er som regel først hjemme omkring kl. 16-16.20 alt efter forsinkelser i strålebehandlingen (hvilket heldigvis ikke er sket andet end 2 gange) eller om der er meget myldretrafik.

IMG_4252

Som en del sikkert har bemærket har min søster (Marianne) og jeg ikke haft kontakt med hinanden i et par år, her kunne jeg komme med en masse lange forklaringer, men lige nu er grunden til det faktisk ret lige meget. Vi har kontakt igen, vi kan ikke undvære hinanden, vi er nok begge lige stædige (det tror jeg alle pigerne i familien er!) men  trods det elsker vi hinanden meget højt.

Vi har fået os en masse gode snakke om alt muligt, uden at komme med anklager mod nogen, nu skal vi bare videre og se fremad. Vi har lovet hinanden at være mere opmærksomme på når det begynder at gå galt med kommunikationen, så det ikke skrider for os igen. Og her kunne jeg skrive alenlange forklaringer om hvem gjorde hvad og hvem sagde hvad, og komme med en masser føleri, men det hører ind under “privaten” og det kan I jo egentlig heller ikke bruge til noget.

Min søster har jo  selv været igennem 2 kræftforløb, brystkræft, hvor hun har valgt at få fjernet begge bryster, og hvor hun nu er ved at få “bygget” nye bryster fra sine egne fedtdepoter. (Hun har fået de pæneste ungpigeknæ igen, efter de har fjernet fedtet derfra).  Så fik hun kræft  i den ene skjoldbruskkirtel og får medicin 1 x ugentlig (så vidt jeg husker). Så søster har prøvet rumlen, dog på en anden måde, men ved hvor hårdt det er at kæmpe sig igennem et sygdomsforløb, og at det ikke altid er en masse snak man har brug for, men bare en hånd at holde i.

Og dem er der heldigvis mange af i familien, Jesper var forbi mandag aften og lavede mad til Jimmi,  gav et stort knus og kram til sin mor og lidt hjælp til iPadenIMG_0196 Torsdag eftermiddag står den på besøg hos min Mor, søndag formiddag kommer Josefine med ungerne (hvis de er snotfrie), her er jeg så glad for Facetime, dejligt  at se dem hoppe lidt rundt når jeg ikke kan være så meget sammen med dem som jeg plejer.

Og så sidder Jimmi jo i stolen ved siden af mig om aftenen, så der kan jeg også lige række hånden ud, så er der en griber mig. IMG_0028

PS

Èn kemoterapi og 12 strålebehandlinger tilbage i skrivende stund.

22 thoughts on “Min storesøster My..

  1. Dejlig præsentation af de mennesker der støtter dig igennem helt konkret… og godt at se at det faktisk kan lade sig gøre at forene sig med næsten fortabte søskende, når bare situationen er alvorlig nok og kræver det…

    Godt du har dem.. og Jimmi får mad😉

    • vi var heldigvis ikke helt fortabte, men jeg er glad for at vi er sammen igen. og ja det er godt at jeg har mange hænder at holde i og Jimmi bliver forsynet med mad. ;-D

  2. Hvor er jeg glad for at du ikke skal stå det her igennem alene, og så er det godt at læse, at alt der nemt kan komme til at fylde mister værdi, når sygdom banker på døren. Knus og varme tanker til dig🙂

    • Jeg er også glad for at min familie bakker 100 % op, og ja der er mange “småting” som ikke er værd at beskæftige sig med når man får trukket sådan et tæppe over hovedet. ;-D Knus og tak

  3. Hvor er det dejligt at læse, at familien støtter dig på alle måder! Og det med misforståelser i en periode, tror jeg, vi alle kender. Klem

  4. Godt, at du og din søster har kunnet pakke fnidderet væk, så du har både hende og din øvrige dejlige familie til at snakke, holde i hånd eller bare være med🙂

    ‘Kun’ én kemo – det lysner!!

  5. Det er vel nok rart at høre, at stridsøksen kan blive begravet, når livet bliver alvor.
    Skønt, at du kan se en ende på det nu!

  6. Du er sørme kommet langt i dit forløb; nu er det da snart til at se en ende på det. Hvor er det dejligt, at du har sådan en god familie, der støtter dig 100 pct.

  7. Hvor er jeg glad for at du har kontakt med din søster igen. Kender situationen fra min familie. Har haft kontakt med min søster on and off i flere år men efter mit sidste besøg i DK har vi rigtig kontakt igen. Og stædighed er tit en stor del af det. Lyder til at hun selv har været igennem et par hårde forløb. Så dejligt at I har et godt netværk. SKønt at du kan tælle ned på antallet af behandlinger nu. Kan godt lide det sidste billede af Jimmi. Kom til at tænke på hvor svært det også må være for ham at se dig – hans elskede – gå igennem alt det♥ Knus

    • Stædighed er godt engang imellem men nok ikke imellem søskende. Og jo Jimmi har det svært, det er ikke let at stå på sidelinien og ikke kunne gøre så meget udover at være der. Knus

  8. Det er meget vigtigt at have ens nærmeste omkring sig når man er syg. Det er jeg glad for at læse at du har. Det er skønt at høre, at du og din søster har fundet hinanden igen. Man finder ud af hvad og hvem der virkelig betyder noget i sådan en situation.

  9. Splid i familien har de fleste af os nok prøvet. Glædeligt er det, at I igen har fundet sammen og I kan altså heller ikke løbe fra at I er søskende, og jeres mors døtre😉 Det er altid rart med en ved sin side, der kender til hele rumlen.
    Tillykke med endnu et nyt stykke legetøj. (kameraet)

  10. Der er ikke nogen familier hvor der ikke er noget🙂 Dejligt at I har fundet melodien igen…skønne og kærlige billeder❤! Go' aften knus

  11. Ja hvor jeg kender det alt for godt.
    Har ikke talt med min søster i flere år og heller ikke mine halvsøsken.
    Nu bor de jo alle i Norge og jeg har jo boet her i Danmark i 43 år så vi har blevet fremmede for hinanden.
    Men dejligt at I to har det så godt sammen igen..:-)
    Tror det er sådan i mange familier desværre.
    Sidste kemo på mandag..hurra!
    Kan godt forstå at du glæder dig til det er over,det må også være trættende at skulle afsted så godt som hver dag til behandling.
    Du må savne de små men så må du tage igen når du er færdig med behandlingen..:-)
    Kan du ikke tale med dem på Skype?

    Knus fra Lisbeth

    • Det er trist når familier går i opløsning, vi vil gøre hvad vi kan for at det ikke sker igen. Og jo jeg savner dem og min datter gevaldigt meget, men vi taler sammen på Face-time, og de kommer jo en tur på søndag, det glæder jeg mig vildt meget til. ;-D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s