! Så er jeg hjemme igen..

dvs jeg kom hjem sent i går aftes, måtte vente flere timer på at en læge kunne udskrive mig. Min mave er gået nogenlunde i orden, kvalmen er til at holde ud, og smertedækningen er ok i øjeblikket, men jeg kan altid gå op på amb. og snakke om forhøjelse af dosis. Jeg kan få lidt ernæringsdrikke i sonden uden at blive for dårlig, men det er vigtigt at jeg kommer på toilettet så jeg ikke får kvalme af at være forstoppet + megen af medicinen giver forstoppelse.

Det er træls at ligge på hospitalet, ikke så meget i starten når jeg har det dårligt, men når jeg begynder at få det bedre, så vil jeg bare hjem. Og selvom det er søde medpatienter og personale, så er det ikke lige den mest humørfremkaldende afd,( onkologisk afd.) men den første dame Birthe ca 70 år)  som jeg lå ved siden, havde en søn der kom med godt humør hver aften, og søndag aften havde hans kæreste købt noget legetøj så Birthe og jeg kunne skyde til måls og ikke bare ligge og fise den af i sengen. Så stakkels sønnike måtte springe rundt og samle ammunition op fra gulvet, men så fik han da lidt motion.

Jeg har også haft besøg, Jimmi hverdag, Jesper, Mor og Søster. Josefine og unger har ikke været forbi, men de har også været syge og ingen grund til at Naja skal se Mormor ligge på hospital. Vi snakker sammen over Facetime og Naja spørger også til slangen i næsen, nu er hun ikke så nervøs over at se den mere. Jeg glæder mig til at se dem igen, ved ikke lige hvornår det bliver men savner dem.

Min søster og svoger har sørget for mad til Jimmi imens jeg har været indlagt, det måtte være nok med en i familien der bliver slank, og det er alt for dyrt at fede Jimmi op igen. Så han har fået god mad, min søster er fantastisk til at lave mad, kan være jeg skal lidt i lære hos hende når jeg kan spise igen. Så i går aftes var der to der var glade for at var hjemme igen, Trunte har sovet ved siden af mig lige siden, selvom jeg så ikke har sovet så meget, har dog fået nogle indsovningspiller så forhåbentlig kan jeg sove lidt i nat. Herlev 14-10-2013Det lokale pusherbord, bare ring på klokken så får du stoffer!P1000081

IMG_0006

Legede lidt med iPaden på Hospitalet, nu mangler jeg kun 15 strålebehandlinger og 2 kemoterapi, jeg glæder mig til jeg ikke skal have alt det medicin, det tager lang tid hver dag at få hældt det i mig. Det meste er flydende, kan ikke få piller ned, de sætter sig i halsen. Men det er godt at være hjemme igen.

PS Det kan godt være jeg ikke kommenterer så meget, men jeg får læst op hos jer, jeg bliver hurtigt træt i øjeblikket, men jeg holder øje med jer!

32 thoughts on “! Så er jeg hjemme igen..

  1. Sikke mange gode nyheder – og herligt at I har moret jer med at skyde til måls på hospitalet😉 Og hvor er det godt, at familien støtter på alle måder! Klem og rigtig god bedring

  2. God ide med en rask skydekamp fra sengen.. Det er godt tænkt af sønnen..🙂
    Jeg er glad for at du er hjemme igen, det er gode tegn.. Trods alt..🙂
    Knus til dig.

  3. Velkommen hjem – det er super at høre fra dig igen. Det lyder som om, der er kommet rimeligt styr på din ernæring og din kvalme, og jeg bemærker også, at du ikke længere skriver om svamp i munden. Det er alt sammen rigtig positivt

  4. Godt at du er hjemme igen! Man har det meget bedre hjemme hos sig selv…synes jeg.
    Den eneste afd. jeg kan holde ud på et hospital er barselsgangen… hahaha.. nå, nu er jeg også en piveskid!
    Jeg glemte at skrive til sidste indlæg at farverne da er muntre på din stue. Jeg husker hospitaler som grå og hvid eller en skriggul der skal forestille at være glad (not).
    Dejligt at du kun har 2 kemo igen! Så er det overstået!
    På hospitalerne hernede ligger de på store stuer med mindst 8 senge, blandede med mænd og kvinder. For en piveskid som mig er det grænseoverskridende!
    Som altid ønsker jeg dig en hurtig bedring!

  5. Selvom man ikke er meget værd for hverken sig selv eller sine omgivelser, så er hjemme alligevel allerbedst.
    Man skal bruge kræfterne de rigtige steder, for at få det fornødne overskud. Jeg prøver også at følge med på læsesiden.

  6. Haha, sådan et par skydegale koner😀 Sjov ide.
    Godt at være hjemme igen og med to gange kemo tilbage er det da vist heldigvis til at overse, men det har altså også været en streng omgang for dig.
    Læste lige i Mai-Britts kommentar, at de blander kønnene på stuerne i Holland. Godt, det ikke er i (frisindede?) Danmark. Der sætter jeg altså grænsen, må jeg indrømme.

  7. Dejligst at være hjemme og man sover bedst i sin egen seng.
    Men godt at være på hospitalet hvor man så bare kan ringe på klokken hvis man har mange smerter eller er lidt bange.
    Håber at nogen klikker ind til dig i løbet af dagen mes Jimmi er på arbejde..;-)
    Du har en skøn familie!

    Knus fra Lisbeth

      • Jeg viste godt hvad du mente, men ja det er svært at skrive med en kat i armen. Og jeg har folk der passer på mig, men jeg behøver ikke at have nogen omkring mig hele tiden. ;-D

  8. Det er da en forrygende ide med det skyderi *hi hi* …. Godt at du er hjemme igen og at de kunne hjælpe dig med føden… God bedring knus

  9. Jamen, vi holder også øje med dig😉
    Skønt at høre at du er hjemme igen og har det bedre. Herlig søn din ‘nabo’ har, sådan at komme med legetøj til de sengeliggende, så der kan komme lidt fart over feltet. Grin er godt!

  10. Vanvittig god ide med et skydevåben – på alle måder… Tror måske der er noget plejepersonale der osse har fået sig et godt grin og håbet på at nogen valgte at efterlade legetøjet til andre skydegale, sengeliggende og grine-understimulerede patienter.

    Men jeg er altså rigtig glad for at læse at du er kommet hjem igen og se at der er forhåbentlig er kommet lidt styr på det hele for dig.

    Det er et skræmmende forløb du er inde i og jeg prøver virkelig at forstå, men må jo erkende at det kan jeg ikke.. men jeg glæder mig over dine fremskridt selvom vejen til dem er smertefuld så ser det ud til at gå den rigtige vej…

    • Desværre må jeg indrømme at jeg har taget skydesættet med hjem, Birthe synes at mine børnebørn skulle have det.
      Det er svært at forklare hvordan man har det, fysisk lige nu drejer det sig bare om at komme igennem behandlingen, der er ikke plads til så meget andet lige nu, det kræver mange kræfter at komme igennem. Og jo det er smertefuldt.

  11. Dejligt, der var nogen, der kunne sørge for underholdning. Rigtig god bedring og god weekend til dig. Kan godt forstå, det er skønt, at være hjemme.

  12. Godt med lidt adspredelse når man er indlagt. Dejligt at høre du er hjemme – og godt der bliver sørget godt for Jimmy imens du ikke har været hjemme. God weekend.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s