! Så er der lagt en behandlingsplan.

I tirsdags blev jeg ringet op fra Herlev Hospital at jeg skulle møde op om onsdagen til samtale/undersøgelse med læge og sygeplejerske på onkologisk afd, HT (hoved/halskræft-teamet) for at blive informeret om hvilken behandlingsplan de havde lagt for mig. Jeg skyndte mig at ringe til Jimmi så han kunne tage fri og tage med. Til samtalerne er det bedst hvis man har én med, for 4 ører hører bedre end 2 som de siger.

Planen er: 33 strålebehandlinger, 6 dage om ugen, med start den 27. september, slut den 4. november og 1 x ugentligt kemoterapi, som gives i drop. Til den første strålebehandling er der først en samtale med læge/sygeplejerske og radiolog. Selve strålebehandlingen tager omkring 20 minutter hver gang.

Efter samtalen i onsdags skulle der tages blodprøver og EKG (hjertediagram), hvilket var anstrengende da der var to timers ventetid, da der var rigtig mange der skulle have taget blodprøver. Efter samtalen tilbage til afd. og en lille samtale med sygeplejersken igen, hvor jeg fik en masse informationer og en kæmpestak pjecer udleveret om selve behandlingen, kost under forløbet og div. bivirkninger der kan komme. Og de lægger ikke skjul på at det bliver en hård omgang, da det bl.a er slimhinderne der bliver ramt når de stråler. Så det er vigtigt at jeg får spist en masse for at tage på og får motioneret (også under behandlingen) da jeg får brug for en masse energi for at komme igennem forløbet. Bliver det så slemt at maden/ernæringsdrikke smager så grimt, eller at det kommer til at gøre for ondt at synke, at jeg ikke kan få maden ned, får jeg lagt en sonde via næsen så jeg  får den ernæring som jeg har brug for.

Før hver strålebehandling skal jeg tage 4 tabletter der forbedrer virkningen af strålebehandlingen i de områder omkring svulsten hvor blodforsyningen er dårlig. Bivirkning kan være kvalme, ligesom kemoterapien kan give kvalme og opkastning, og det får jeg selvfølgelig også noget imod, ligesom jeg får det smertestillende jeg har brug for hen i forløbet. Men de kan desværre ikke smertedække helt, kun smertelindre. Det skal lige indskydes at kemoterapi ikke giver hårtab, “kun” at håret vokser lidt langsommere, hvilket er ok, så skal jeg ikke så tit til frisør (hvilket jeg så skal på onsdag.)

Torsdag var jeg til en undersøgelse igen (det er altså ikke rart at få den kikkert stukket ned i halsen via næsen, det giver opkastningsfornemmelser!) så de er helt sikre på at give den rette behandling. Derefter skulle jeg have taget en blodprøve og have sprøjtet noget væske ind, efter 4 timer en ny blodprøve for at tjekke at nyrerne udskiller affalds-stoffer som de skal (pga. kemoterapien.)

Fredag var jeg i stråleterapien, hvor der blev lavet en behandlingsskal, (netmaske) som jeg skal have på når jeg får stråler. De er meget omhyggelige med at få målt rigtigt da strålerne skal ramme de samme steder hver gang. Her skal lige indskydes at det er på begge sider af halsen fra kæben og et pænt stykke ned af halsen de stråler på.

Det er ikke overhovedet ikke rart at have den maske på, så er det sagt! Den sidder helt stramt, man kan selvfølgelig synke og trække vejret, men rart er det ikke og jeg havde den på flere gange i fredags. Efter fremstilling af masken ,som er våd og varm når den bliver lagt over ansigtet, blev jeg CT-scannet og MR scannet. For fanden da hvor den larmer den MR scanner, godt at man får ørepropper og høreværn på! Man får også stukket en panik-knap i hånden, hvis man ikke kan klare at ligge inde i scanneren. Jeg kunne dog ikke se hvad der foregik da jeg skal lukke øjnene når jeg får masken på. Denne gang var der heldigvis ikke ventetid imellem de forskellige scanninger, så det var dejligt at kunne slippe tidligt og mødes med Josefine og ungerne.

DSCF2277 DSCF2282Jeg spurgte pænt Gitte (hende der lavede masken) om hun ville tage et par billeder så jeg kunne se hvordan det ser ud med masken på. Allerførst skal de finde en nakkestøtte der passer, som masken så bliver spændt fast på, så man ikke rykker på hovedet når der stråles. Skuldrene bliver også holdt fast så man ikke får trukket dem op til ørene.  De har så efterfølgende sat tape og nogle perler på, så de har noget at måle efter, desuden fik jeg tatoveret en lille prik på brystkassen som de også måler efter. Den er ikke særlig stor, ligner en lille fregne, så den er til leve med.  Og ja det ser lidt uhyggeligt ud, beklager. DSCF2283 DSCF2285CT scanneren.  DSCF2289 DSCF2292 Og MR scanneren.

Jeg spurgte pænt om lov til at tage billeder, det måtte jeg gerne. Og så skal det lige tilføjes at alt behandlingspersonale jeg har været i kontakt med indtil nu har været utroligt søde.

Fremover sætter jeg lige et udråbstegn først så I ved at indlægget handler om min cancer. Bare hvis I ikke har lyst til at læse om det, så kan I springe det over.

32 thoughts on “! Så er der lagt en behandlingsplan.

  1. I betragtning af hvor forfærdeligt det må være at gennemleve det du skal igennem med det behandlingsforløb så tror jeg lige at jeg/vi klarer at læse om det, så et udråbstegn skræmmer ikke mig af vejen. Jeg ved jo osse hvor meget det hjælper at skrive om de svære ting, ikk? Men mest fordi man får lidt respons..

    Det er godt nok en barsk behandlingsplan, der er lagt der og med masser af behandlinger på meget kort tid. Skal du være indlagt imens eller kan du være hjemme og så blive transporteret frem og tilbage.

    Det er godt at du får lov til at tage billeder og at de hjælper dig med at tage de billeder du ikke selv kan tage – jeg tror det er vigtigt og jeg tror at de forstår det.

    • Jo det hjælper at skrive om de svære ting, og så husker man også forløbet bedre. Jeg skal være hjemme, jeg burde kunne transportere mig selv frem og tilbage, ellers har flere af mine søde naboer der går hjemme tilbudt at køre mig.

  2. Du skal endelig fortsætte med at skrive om det. Det kan være rart at komme ud med tingenen. Det bliver et hårdt forløb men du lyder til at være i gode hænder. Du er vel sygemeldt ikke?

  3. Det er godt nok en barsk omgang, du skal igennem de næste måneder. Det er godt at vide at prognosen for helbredelse, er god.

    Skriv endelig alt hvad du har lyst og orker, mig skræmmer du ikke væk..

    Knus og varme tanker til dig og familien.

  4. Kære Annemarie, som overleveren skriver, så er det dig, der skal gennem den barske behandling, så skriv endelig. Og jeg er med dig her på sidelinjen, jeg er klart tilhænger af at man taler og skriver og tager billeder, så både du og familie og venner ved, hvad du skal igennem. Det bliver en barsk omgang, også fordi det er noget så fundamentalt som det at spise og synke, der bliver påvirket, men som Inge siger, det er godt at vide at prognosen er god. Du er en sej kvinde, Anne Marie, og har en god støtte i din familie og det lyder til at du også har det i det personale, du får omkring dig. Kæmpe knus til dig og varme, helende tanker til jer alle.

    • Det bliver hårdt, også netop fordi det er noget så vigtigt som at kunne synke og spise der bliver ramt, men personalet er klar med al den hjælp man får brug for, heldigvis. Og jeg har en dejlig familie der støtter op. Og tusinde tak.

  5. Sikke en omgang. Jeg vil nu ikke lade mig skræmme væk – heller ikke selv om du advarer i overskriften. Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke i kampen. For der er vidst ikke nogen tvivl om, at du går et sejt forløb i møde. Jeg glæder mig over, at du har gode udsigter, og at din familie er omkring dig. Stort knus herfra..

  6. Kære Annemarie, jeg lader mig heller ikke skræmme væk – bliv endelig ved med at skrive om din behandling, selv om det er en barsk omgang, du skal igennem. Jeg glæder over, at du har gode udsigter. Hvor det et godt, og du får lov til at tage billeder – og får hjælp til dem, du ikke selv kan tage. Jeg sender varme klem.

  7. Kære Annemarie – Jeg lader mig heller ikke skræmme. For det er jo dig, det hele går ud over, og det mindste vi andre kan gøre, er da at være interesseret. Så skriv endelig – jeg ved selv, hvor meget det kan hjælpe.
    Men – jeg har desværre været lidt fraværende fra bloggen i et stykke tid, og derfor måtte jeg lige læse lidt tilbage. Godt du er i gode hænder, og vil ende med at få det godt igen.
    Det glæder mig også, at du har gode mennesker omkring dig, som vil dig det godt. Og fint at Jimmy tog med, for man hører virkelig kun det halve selv. Eller det man selv vil høre.
    Stort knus herfra.

    • Du læser bare med når du har overskud, og Jimmi er virkelig en stor støtte, og ja man hører kun det halve så det er rart at have et par ekstra ører med. Knus

  8. Det hjælper at skrive om det – ikke mindst fordi det hjælper en til at huske, hvad det er, der skal til at foregå.
    Det er utroligt, så gode de er til at individualisere behandlingsforløbene; det er jo en helt anden behandling du skal igennem. Selvfølgelig sidder kræften heller ikke det samme sted, men alligevel er der en underlig form for tryghed i, at behandlingen er tilpasset netop en selv, ikke?
    Skønt, at du ikke mister håret, selv om det er en biting i forhold til så meget af det andet, man skal igennem. Ved du hvad den kemo hedder, som du skal have?
    Knus herfra.

    • Der er stor forskel på behandlingerne og jo der en form for tryghed i at de netop tilpasser den behandling jeg skal have. Og nej jeg ved endnu ikke hvad den kemo hedder, jeg kan ikke huske om har fået det at vide. Knus tilbage

  9. Jeg lader mig heller ikke skræmme væk af et enkelt udråbstegn! Det lyder som om, det er et barsk forløb, du skal igennem i den kommende tid; kort men koncentreret. Masken over ansigtet lyder rigtig ubehagelig, men den er så flot udmålt og er lige præcis tilpasset dig. Kikkerten gennem næsen og ned i halsen – pu ha, der er ikke noget at sige til, at du får opkastningsfornemmelser, hvem ville ikke det? Du må endelig fortsætte med at skrive om dit behandlingsforløb, for det hjælper at skrive, og på bloggen får du en hel masse respons, og gode mennesker er med dig i tanken.

    • Jeg fortsætter med at skrive og ja jeg får en hel masse dejlig respons, det er dejligt at vide at der er masser af bloggere der bekymrer sig om mig.

  10. Det går altså pænt hurtigt med at få dig ind i ‘systemet’. Det er godt at læse, når man nu ellers hører så meget om ventetider på dit og dat. At det så formodentlig er et skrækkeligt forløb, du skal igennem, er noget helt andet. Stakkels dig. Ja, skriv i det omfang, du overhovedet orker det. Så pipper vi lidt den anden vej, som du forhåbentlig kan finde lidt støtte i.

  11. Du kan sætte alle de tegn du vil men jeg hænger på🙂 Livet er jo ikke rosenrødt…det har man måtte sande i de voksne år…skriv du bare løs. Når jeg læser din historie og behandlingsplan så kommer jeg til til at tænke på både Susanne Bjerrehus og Jane Aamund der begge har været hårdt ramt, men med en ukuelig fightervilje har rejst sig igen…det er da dig Annemarie ❤ jeg mener også, at Susanne skrev en bog om hendes forløb…men kan ikke huske hvad den hedder. Kærlighed og omsorg har du brug for nu, men det bliver jo ikke noget problem med det netværk du omgiver dig med…et stort knus til dig søde

    • Jeg kan heller ikke huske hvad Susanne Bjerrehus bog hedder, men jeg får lov at låne én, den glæder jeg mig til at læse. Og knus til dig.

  12. Hverken udråbstegn, advarselstrekanter eller andet skræmmer mig væk. Jeg ved det er rigtig hård kost du skal igennem, netop fordi det er halsen. Jeg har ikke meget andet at sige, end jeg ønsker du kommer så smertefrit igennem, som overhovedet muligt.
    Knus og kærlige tanker til dig og dine.

  13. Hvor er du sej Annemarie…!
    Flot at du har overskud til at skrive om din sygdom og behandlings forløb..:-)
    Den maske, hvorfor skal den dække hele ansigtet?
    Ser meget ubehageligt ud. MR maskinen er en væmmelig en og den larmer forfærdelig.
    Den anden maskine kender jeg ikke men den ser lidt mere åben ud og ikke så dyb?
    Jeg lider af klaustrofobi og sidst jeg var inde i en MR måtte jeg ud et par gange fik det så dårligt.
    Heldigvis var det en meget sød operatør som var meget forstående.
    Jeg har jo som jeg har fortalt før haft det helt tæt på da min svoger blev behandlet for den samme slags cancer. Han blev lidt hæs i årene efter, men blev erklæret helt rask og blev en gammel mand..:-)

    Stort trøsteknus fra Lisbeth

    • Masken skal dække hele ansigtet fordi jeg skal ligge helt stille under strålingen, den er spændt fast på en ramme så jeg ikke kan flytte hovedet. Og nej det er ikke rart at ligge i MR scanneren. ;-D

  14. Jeg kan kun tilslutte mig de andres kommentarer; jeg hænger også på, trods udråbstegn. Det er imponerende, så skræddersyet behandlingen er, men det gør den heldigvis meget mere effektiv. Godt din søde familie er der til at hjælpe dig gennem de næste skrappe måneder. Du virker også selv godt rustet, selv om det må være vældigt skræmmende og forvirrende at stå midt i. Jeg er sikker på din åbenhed og skriverier på bloggen, er med til at gøre forløbet mere konkret og håndterbart.
    Jeg sender de varmeste tanker til dig!

    • Jeg prøver at ruste mig til det, men jeg tror ikke man aner hvad det er før man er i behandlingen, men jeg prøver at skrive så meget jeg kan og orker. Og mange tak for varme tanker.

  15. Kære Annemarie,
    Jeg har været helt væk fra blogverdenen siden jeg lukkede min egen blog i april. Nu læser jeg så lidt igen og ser så, hvordan det går hos dig. Føler virkelig med dig. Dit behandlingsforløb lyder barskt, men sejt at du skriver om det. Tænker det er godt selv, at sætte ord på.
    Varme tanker og krydser for så smertefrit et forløb som muligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s